Større politiindsats er i gang i Lyngby
Undersøgelse vil formentlig strække sig over flere timer, oplyser Nordsjællands Politi.

Undersøgelse vil formentlig strække sig over flere timer, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet er rykket talstærkt ud til en adresse i Lyngby mandag formiddag. Der er tale om, at man undersøger et mistænkeligt forhold, oplyser Nordsjællands Politi.
Anmeldelsen indløb klokken 8.22, og på Vinkelvej arbejder blandt andre kriminalteknikere.
Politikredsen ønsker ikke umiddelbart over for Ritzau at frigive flere oplysninger om sagen.
Man forventer at være til stede i nogle timer, lyder det.
/ritzau/