Opdateret

Større brand i Skovlunde udvikler sort røg

Bor man nordvest for en brand på Ved Hanevad i Skovlunde, bør man lukke vinduer og døre ifølge politi.

Københavns Vestegns Politi opfordrer til, at man lukker døre og vinduer, hvis man bor nordvest for en større brand i Skovlunde.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X – tidligere Twitter.

»Vi er sammen med Beredskab Øst tilstede ved en større brand på Ved Hanevad. Branden udvikler tyk sort røg,« skriver politiet.

Københavns Vestegns Politi opfordrer til, at man giver plads til slukningskøretøjer.

Det fremgår ikke, hvad der er gået forud for branden, eller om nogen er kommet til skade.

/ritzau/