Spiontopchef står frem efter års tavshed: »Min retfærdighedssans gør, at jeg ikke kan ligge inde med den viden, jeg har«

En tidligere højtstående officer, den 65-årige oberst Steffen Wied, der indtil 2013 var chef for Forsvarets Efterretningstjenestes samlede afdeling for indhentning af efterretninger, står nu efter års tavshed frem med sit hidtil ukendte vidnesbyrd om Tibetsagen.

Oberst Steffen Wied gik på pension i 2016 efter 41 års karriere i forsvaret, blandt andet som operativ chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Nu står han frem med sin viden om Tibetsagen. Niels Ahlmann Olesen

Oberst Steffen Wied, Kommandør af Dannebrogsordenen, brænder inde med noget.

Normalt holder han sig helst ude af rampelyset. Det hørte med til jobbeskrivelsen gennem 13 år – senest som operativ chef – i Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) – og det hænger ved, selvom obersten i 2016 gik på pension.