Søren Gade, der var forsvarsminister i de mest skelsættende år i moderne dansk krigshistorie – årene 2004-2010, hvor danske soldater blev sendt til Helmand-provinsens inferno – tager nu endelig bladet fra munden og svarer på den kritik, der i måneder er væltet ned over ham.

For hvordan kan soldaternes minister, ham, der deltog i alle begravelser, pludselig stille sig på bagbenene og enten ikke eller modstræbende bistå Dansk Institut for Internationale Studier, som stort set alle partier – herunder Gades eget Venstre – i 2021 bad undersøge Afghanistan-krigen og fiaskoen?