En søn, der i oktober sidste år stak sin mor ihjel i Tisvildeleje i Nordsjælland, er fredag blevet fri for straf. Han handlede i nødværge, fastslår Retten i Helsingør.

Det oplyser retten på sin hjemmeside.

Den 23-årige mand har erkendt, at han i familiens sommerhus tildelte moren på 55 år to dræbende knivstik.

Men forinden havde hun truet ham med kniv. I sommerhuset forskrækkede hun ham ved at fare frem imod ham med råb og trusler. Ifølge rettens afgørelse var det uklart, om hun også ved denne lejlighed var bevæbnet med kniv, men sønnen må have troet, at han var i overhængende livsfare.

Ganske vist overskred han grænserne for lovlig nødværge, men hans angreb med kniv mod hende skete i skræk og ophidselse, og derfor er han fri for straf, fastslår retten.

Samtlige nævninger og dommere er enige om afgørelsen, fremgår det.

Tidligere i sagen har flere familiemedlemmer været afhørt. Moren var beruset og meget vred, da hun om morgenen 25. oktober sidste år kørte til sommerhuset på Pyramidestien i Tisvildeleje for at opsøge sønnen. Det har familiemedlemmer ifølge eb.dk fortalt.

En lillebror frygtede for den 23-åriges liv, har han sagt i retten.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.