Smitten hærger på Vestegnen. Alligevel er antallet af indlagte langt fra skrækscenariet. Her er forklaringen

Trods omfattende coronasmitte på Vestegnen har antallet af indlagte længe været på samme, lave niveau i Region Hovedstaden – og det forventes kun at stige moderat i takt med genåbningen. Ét afgørende middel slår igennem nu, vurderes det.

Her og nu er der masser af patienter på Hvidovre Hospital. De »almindelige« patienter er således tilbage i store tal, mens antallet af coronapatienter, der tidligere dominerede billedet, ligger på et relativt lavt niveau. Thomas Lekfeldt

Rigtigt mange bliver smittet med covid-19 på Vestegnen, men som følge af vaccinerne er det meget få, der bliver så syge, at de har brug for at blive indlagt.

Derfor er der fred og ro på coronafronten på de store hospitaler i hovedstaden, der på ny kan tage fat på at behandle store grupper af »almindelige« patienter.