Godmorgen og velkommen til dagens overblik, der tager sit udgangspunkt i USA, hvor der i aftes blev skrevet en tilføjelse til et mørkt kapitel i USAs demokratiske historie.
Det var dramatiske scener, da billeder og videoer viste Trump-demonstranter storme kongresbygningen i Washington D.C., samtidig med at Kongressen formelt stod til at godkende resultatet af præsidentvalget.
Vi kommer ikke uden om den potentielle rigsretssag, der kan vente tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V), såfremt et flertal i Folketinget stemmer for. Men både Venstre og Socialdemokratiet er afventende i deres stillingtagen i sagen, og det har ramt flere af avisernes forsider denne torsdag.
Og ja. I disse tider skaber coronavirussen endnu en gang dagsorden. Denne gang med en lys storspiller i det dystre mørke, netop de vacciner, der kan stå til at redde verden fra pandemien. Men der kan dog være problemer med næste skridt i vaccineprogrammet, som kan udvikle sig til et sandt mareridt.
Men inden vi når så langt, skal vi først have et kig på de seneste coronatal. De ser således ud:
Bekræftede smittede i Danmark: 174.995 (2.216 nye smittede det seneste døgn)
Antal indlagte: 886 (56 færre end dagen før)
Antal indlagte på intensiv: 137 (84 i respirator)
Antal døde i Danmark: 1.450 (30 flere end dagen før)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 87.186.540
Antal dødsfald på verdensplan: 1.883.761
Læs mere om de danske tal her og de internationale tal her.
Sent onsdag aften stormede demonstranter i hundredvis ind i Kongressen i USA
Onsdag aften dansk tid opstod der tumult i Kongressen i USA.
For hundredvis af Trump-tilhængere valgte nemlig at storme ind, hvor en nedlukning blev beordret i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Kaosset brød ud, samtidig med at Kongressen var i færd med at diskutere, om de skulle godkende resultatet af præsidentvalget, og det bød blandt andet på pistoler og tåregas fra politiets side i forsøget på at skabe ro og sikre sig, at demonstranterne ikke trængte ind i bygningen.
Præsident Donald Trump, der tidligere på aftenen havde opfordret sine tilhængere til at vandre mod Kongressen, gik senere til tasterne for at appellere til sine trofaste tilhængere og opfordre dem til at forholde sig roligt. Uden den store effekt, dog.
Trump-tilhængerne protesterede mod valgresultatet ved Kongressen i en sådan voldsom grad, at flere medlemmer af Repræsentanternes Hus blev eskorteret væk af politiet. Også vicepræsident Mike Pence blev eskorteret væk fra Senatet af sikkerhedsmæssige årsager.
Fire personer mistede livet under protester
I alt fire personer er omkommet under onsdagens uroligheder ved Kongressen i USA.
Det oplyser Robert J. Contee, chefen for politiet i Washington D.C., tidligt torsdag morgen dansk tid.
En kvindelig tilhænger af præsident Donald Trump blev skudt, da hun sammen med andre demonstranter trængte ind i kongresbygningen.
Kvinden, der ifølge hendes mand var en inkarneret tilhænger af Trump, afgik senere ved døden.
Desuden har yderligere tre personer mistet livet under protesterne som følge af »medicinske komplikationer«, oplyser politichefen i den amerikanske hovedstad.
52 personer er anholdt i forbindelse med optøjerne, tilføjer Robert J. Contee.
Onsdag eftermiddag lokal tid trængte demonstranter ind i kongresbygningen, mens politikerne var i gang med formelt at godkende Joe Bidens sejr ved præsidentvalget.
Kort inden klokken 18 lokal tid, hvor et udgangsforbud trådte i kraft, meldte politiet, at kongresbygningen var blevet sikret.
Trofaste republikanere siger stop
På trods af fire års nærmest skråsikker opbakning til præsident Donald Trump, blev det i går for meget for flere af Trumps partifæller.
Lindsey Graham, senator i South Carolina, sagde ved en tale i senatet, at han og Trump har været på en »utrolig rejse«, men i lyset af urolighederne og præsidentens ønske om, at vicepræsidenten skulle underkende valgresultatet på grund af »svindel«, slog Graham fast:
»Jeg hader, at det skal ende sådan her. Du godeste, jeg hader det (...) Count me out (regn mig ude, red.). Nok er nok,« sagde han.
Senator i delstaten Utah Mitt Romney tog i Senatet stærk afstand fra optøjerne og gav præsident Trump skylden og det fulde ansvar.
»Det, der skete her i dag, var et oprør tilskyndet af USAs præsident,« sagde han.
Den republikanske senator i Missouri, Josh Hawley, tog også afstand fra protesterne i Kongressen. Han såede imidlertid stadig tvivl om, valgresultatet i delstaten Pennsylvania.
Den republikanske politiker i New York Tom Reed bekendte, at han var imod udfordringerne af valgresultatet. Han gav derfor en besked til sine politiske modstandere fra Det Demokratiske Parti.
»Jeg vil stå sammen med jer i aften og sende en besked til alle amerikanere om, at det, vi så i dag, ikke var amerikansk,« sagde han.
V og S »fedtspiller« om stillingtagen til rigsretssag mod Støjberg
Onsdag fremlagde to uvildige advokater deres vurdering i tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ageren i den såkaldte instrukssag, som har fået flere partier til at melde klart ud, hvorvidt de mener, der bør rejses en rigsretssag mod Støjberg.
Men to partier er fortsat nølende med deres afgørelse i sagen. For både Venstre og Socialdemokratiet har endnu ikke meldt klart ud, hvor de står i spørgsmålet om en eventuel rigsretssag mod Støjberg.
Ifølge flere politiske analytikere er det et strategisk træk fra de to partier. Sådan lyder vurderingen fra blandt andre Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, som kalder partiernes nølen for direkte »fedtspil«.
Ifølge ham er det særligt åbenlyst, at Socialdemokratiet træder varsomt i sagen, da de ellers kan risikere at lide samme skæbne, når det gælder regeringens håndtering af minksagen.
»Socialdemokratiet vil for enhver pris undgå, at Rigsretten udvikler sig til en kniv, der jævnligt kan trækkes op af den politiske værktøjskasse,« skriver han i dagens politiske analyse i Kristeligt Dagblad.
Han pointerer samtidig, at Venstre lige nu befinder sig i en dyb krise, hvorfor V-formand Jakob Ellemann-Jensen afventer regeringens træk.
Socialdemokratiet meldte onsdag ud, at man vil tage sagen op på et gruppemøde torsdag, mens Venstre ifølge gruppeformand Karsten Lauritzen først melder en holdning ud i næste uge.
Vaccinemareridt venter forude for de næste borgere i køen
Langt de fleste ældre og svækkede borgere på plejehjemmene har fået det første stik mod coronavirussen, og således er første kæphest sat i stald, når det drejer sig om redningsaktionen for os alle under coronapandemien: Vaccinerne.
Men selvom eventyret glædeligt er begyndt, så venter en dyster udfordring. For der kan være store logiske problemer forbundet med den næste gruppe borgere i vaccinekøen.
Det skriver Berlingske.
Det gælder borgere i selvsamme gruppe som dem, der er bosat på plejehjem. Udfordringen er, at de borgere dog fortsat bor hjemme. Det er ligeledes ældre og svækkede personer i risikogruppen, som er visiteret til at få hjemmehjælp, men som altså bor på en privatadresse.
Af den grund kan vaccinen ikke komme til den enkelte borger, fordi den skal opbevares afkølet under helt særlige forhold. Borgerne må komme til vaccinen. Og det er en stor logistisk udfordring, lyder meldingen fra blandt andre Ældre Sagen, som er særligt nervøs over for den lange og svære transporttid til vaccinationsstederne, som der kan være for de pågældende borgere.
»Hvis du er ældre med behov for omfattende hjælp og er rigtig dårlig, så kan transport til behandling være meget krævende, og det er ikke altid værdigt. Det kan være ufattelig udmattende for de ældre med meget lange transporttider og lange ventetider,« siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen, til Berlingske.
