Påbud om at gå med mundbind og hjemsendelse af elever i stor stil efter enkelte smittetilfælde. Det er, hvad flere uddannelsesinstitutioner på eget initiativ har indført af lokale coronaregler, der ligger ud over, hvad Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder anbefaler.

Men når enkelte institutioner vurderer, at mundbind er nødvendigt, og andre lukker en hel institution ned, når en enkelt elev er smittet med coronavirus, skydes der langt over målet. Det mener professor ved Institut for Biomedicin – Forskning og Uddannelse på Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.