»Den her sag har overhovedet ikke noget med ytringsfrihed at gøre.«
Sådan lyder det fra den øverste direktør for U/NORD og herunder Lyngby Handelsgymnasium i kølvandet på, at skolens rektor gav 2.g-eleven Katrine Fischer en advarsel for at udtale sig kritisk i medierne om sine medstuderende og en sanktion mod at gøre det igen.
Lyngby Handelsgymnasium skrev i advarslen, at skolen behandler hendes udtalelser i B.T. og Berlingske som en »mobbesag«.
Specifikt drejer det sig om et afsnit, hvor Katrine Fischer beskriver en situation i et gruppearbejde, hvor en elev ifølge hende ikke bar sin del af arbejdsbyrden.
Direktør René van Laer skal sammen med resten af ledelsen stå for den redegørelse af sagen, som bestyrelsen har bedt om.
En redegørelse for en sag, som Rene van Laer ikke mener, handler om ytringsfrihed:
»Den handler om, at der er en elev, der er identificeret af de øvrige kammerater, som nu har det skidt, fordi hun er blevet hængt ud i en Berlingske-artikel,« siger han og fortsætter:
»Det synes jeg er vigtigt, at man også ved. Og at man ved, hvad den egentlige årsag er, og det handler overhovedet ikke om ytringsfrihed på nogen måde.«
Hvorfor lader du det ikke være op til bestyrelsen at tage stilling til, hvad det handler om? Er det ikke din opgave at lave en objektiv redegørelse af sagen?
»Jo, men ved du hvad, jeg har ikke lyst til at snakke mere med dig, fordi du prøver at lægge mig motiver i skoene, som jeg slet ikke har.«
Jeg forsøger bare at forstå. Du siger, at den kun har én side den her sag, men det er ikke den opfattelse, man får, når man for eksempel læser debatten under Lyngby Handelsgymnasiums Facebook-opslag. Der er det princippet om ytringsfrihed, folk påpeger.
»De kommentarer er jo nok baseret på nogle avisartikler, hvor de beskriver, at det er ytringsfrihed. Kommentarerne kom jo efter artiklerne, de kom ikke før. Det er det der med årsag og virkning.«
Så du tror ikke, folk havde ment, at det handlede om ytringsfrihed, hvis det ikke var blevet beskrevet i avisartikler?
»Hvis I måske havde skrevet om, hvad der reelt lå bag den henstilling, så kunne det være, det havde haft et andet udgangspunkt.«
Det har ikke været muligt for B.T. at få en kommentar fra eleven, som har følt sig identificeret i Katrine Fischers klumme i Berlingske.
Men fredag stod pågældende elev Natalie frem med sit fornavn i netavisen Pio.
Her fortæller den 17-årige studerende om sin oplevelse af at blive identificeret i klummen og hvilke konsekvenser, det har haft for hende.
En klumme, hvor klassekammeraten Katrine Fischer altså rettede en kritik mod de medstuderendes dårlige arbejdsmoral.
Det eksemplificerede hun ved at beskrive et gruppearbejde, hvor en elev af hunkøn var ugidelig over for gruppearbejdet.
Natalie, der straks kunne se, det var hende, der blev refereret til, fortæller, at hun følte, at al skyld og ansvar pludselig blev lagt over på hende.
Oveni det følte hun, at der manglede forståelse for hendes ordblindhed og ADHD, som hun fortæller, hun ellers har været åben om.
»Jeg føler mig hængt ud. Der sidder jo nok nogen derude, som nu tror, at jeg er doven og ugidelig. Jeg oplever, at nu er det mig, der skal bevise, at det ikke passer,« fortæller Natalie, der er sygemeldt fra gymnasiet på tredje uge, til Pio.
Sagen fik onsdag flere partier på Christiansborg til at rette en skarp kritik af gymnasiets håndtering af sagen, og Liberal Alliance kaldte børne- og undervisningsministeren i samråd om ytringsfrihed på ungdomsuddannelser.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil i samrådet, der endnu ikke er datosat, blive bedt om at redegøre for vilkårene for ungdomsuddannelsernes ytringsfrihed for studerende, der udtaler sig om uddannelsespolitik.
