Opdateret

Skattestyrelse: Borgere får klar advarsel i ny dom om hvidvask

Anklagemyndigheden har rejst fire prøvesager mod erhvervsdrivende, der har købt fiktive fakturaer.

Anklagemyndigheden har rejst fire prøvesager mod erhvervsdrivende, der har købt fiktive fakturaer. (Arkivfoto)
Anklagemyndigheden har rejst fire prøvesager mod erhvervsdrivende, der har købt fiktive fakturaer. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I en straffesag om et byggefirmas forsøg på at skjule, at tre millioner kroner stammede fra sort arbejde, skete der for nylig et juridisk nybrud.

Dommen fra Retten i Glostrup er betydningsfuld, fordi den sender et "kraftigt signal til både borgere og virksomheder", lyder det fra Skattestyrelsen.

I sagen blev to mænd fra et anpartsselskab fundet skyldige i en særlig form for hvidvask, nemlig selvhvidvask.

De vaskede egne beskidte penge hvide, da de købte 20 fiktive fakturaer for i alt tre millioner kroner, fastslog retten.

Samtidig indgik fakturaerne i firmaets momsregnskab, så firmaet uberettiget blev godskrevet udgående moms for næsten 600.000 kroner.

Sagen er en af fire prøvesager, som anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har rejst.

De stammer fra et sagskompleks, som kaldes Outpay. Her blev der tilbage i 2019 og 2020 i såkaldte fakturafabrikker hvidvasket i alt 350 millioner kroner gennem selskaberne CCS Group, Uniqueva og RR Staffers.

Fakturafabrikkens ydelse består i, at den udsteder fiktive fakturaer og dernæst modtager betaling. Næste skridt er at sende pengene ud i et større kredsløb gennem selskaber og konti i flere lande. Til sidst får kunderne beløbet tilbage i kontanter - fratrukket et gebyr for alt besværet.

En håndfuld ansvarlige blev relativt hurtigt dømt, i 2020 og 2022.

Tilbage står de flere hundrede erhvervsdrivende, der blev betjent af de kriminelle servicevirksomheder.

Med prøvesagerne forsøger anklagemyndigheden at teste, om der er grundlag for at få dømt i hvert fald nogle af kunderne for selvhvidvask.

I givet fald vil det lette processerne gevaldigt. Det kræver en langt mindre omfattende bevisførelse end i en mere almindelig straffesag om skatte- og momssvindel.

I sagen fra Glostrup mente en af mændenes forsvarerne, advokat Martin Cumberland, da også, at der i virkeligheden var tale om en "ressourcemæssig prøveballon".

Men retten har altså nikket både til de overordnede og de konkrete argumenter fra NSK's specialanklager Stig Paulsen.

I Skattestyrelsen oplyser fagdirektør Kim Tolstrup, at man indtil videre har sendt tiltalebegæring til politiet for 102 sager i Outpay-komplekset.

Det vil sige, at Skattestyrelsen vurderer, at der i disse sager kan blive tale om frihedsstraf til personer, som har købt fiktive fakturaer.

- Overordnet er vi tilfredse med udfaldet af den første af de fire prøvesager. Hvor man hidtil alene har straffet den skatte- og afgiftsunddragelse, der sker i disse sager, så betyder dommen, at det at bruge en fiktiv faktura er hvidvask og straffes som sådan, siger han.

- Dommen sender derfor os at se et kraftigt signal til både borgere og virksomheder om, at det har konsekvenser at købe fiktive fakturaer, siger fagdirektøren i en skriftlig udtalelse om dommen, der blev afsagt 4. september.

Antallet af kunder, der har købt fiktive fakturaer, er højt. I Outpay-sagen er der flere end 700. I en hvidvasksag fra Kolding var der godt 400. Og der optræder 1000 kunder i sag, der oprindelig blev kaldt Operation Greed.

Dommen fra Glostrup er dog ikke endelig. De to mænd har anket til landsretten med krav om frifindelse.

De næste prøvesager er rettet mod blandt andre en tømrer og en gulvlægger og afgøres i november og december.

/ritzau/