En særlig forsøgsordning gør det muligt for 16 udvalgte kommuner at sætte lokale hastighedsgrænser på en række veje.

Men i Københavns Kommune har politiet indtil videre afvist at sænke grænsen fra 50 km/t. til 40 km/t. på 15 af de strækninger, kommunen har anmodet om.

Og det er Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) mildt sagt utilfreds med. 

I en artikel i Berlingske fredag sagde borgmesteren, at det var under al kritik, at hastigheden risikerer ikke at blive sænket, selvom et flertal i Borgerrepræsentationen ønsker det.

»Jeg mener faktisk, at det nærmer sig et demokratisk problem, når folkevalgte på flere niveauer ikke i praksis kan få gennemført helt klare beslutninger på grund af bureaukrati og lang sagsbehandling,« siger hun.

Og den udtalelse falder ikke i god jord hos Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat hos FDM. 

»Det provokerer mig, at hun siger, at det er et demokratisk problem. Ej, Line, det demokratiske problem er, at I med åbne øjne misbruger en ordning, som Folketinget har givet kommunerne som en prøve,« siger han.

Uenighed om forsøgsordning

Ønsket om at sænke fartgrænserne er led i en forsøgsordning, der blev vedtaget på Christiansborg. 

Ordningen, der løber frem til juni 2025, gør det muligt for kommuner at fastsætte lokale fartgrænser på 40 km/t. i »tættere bebygget område på veje uden væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling«. 

I ordningen fremgår det, at kommunen kan få lov til at sænke hastigheden til 40 km/t. på vejstrækninger af væsentlig betydning, hvis det er for at begrænse støjgener.

En bred koalition i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i 2022, at man skulle sænke hastighedsgrænserne med ti kilometer i timen.

I den oprindelige indstilling lød det, at de lavere hastigheder vil gøre det »mindre attraktivt at tage bilen på grund af længere rejsetid,« og at flere samtidig forventes at hoppe på cyklen eller metroen i stedet, hvilket vil give »en CO₂-reduktion«.

Torben Lund Kudsk anerkender, at hastighedsbegrænsninger kan være et værktøj til at få færre biler i byen eller som en del af en klimaplan. Men det er politiske mål, der ikke har meget at gøre med den forsøgsordning, der er blevet lavet, understreger han.

»Den forsøgsordning, der blev lavet, handlede om færdselssikkerhed først og fremmest, og den siger ingenting om klima,« siger Torben Lund Kudsk og uddyber:

»Vi mener, at Københavns Kommune bruger en forsøgsordning til i virkeligheden at nedsætte hastigheden i store dele af København«.

Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) mener derimod, at kommunen blot anvender den ordning, der er tilgængelig.

»Jeg synes jo absolut ikke, at det er misbrug. Jeg synes i den grad, det er at bruge ordningen, når vi gerne vil gennemføre hastighedsnedsættelser i kommunen,« siger hun og understreger, at kommunen allerede har gennemført en del af de ønskede hastighedsnedsættelser.

For lang sagsbehandlingstid

Line Barfod savner dog, at det hurtigere bliver afklaret, når der er uenighed mellem politiet og kommunen. 

Det er Transportministeriet, der har den endelige afgørelse, men inden da skal sagerne behandles i Vejdirektoratet. Og det kan tage sin tid. 

»Vi vil gerne have, at når der er uenighed mellem Københavns Kommune og politiet, at det så meget hurtigt kan afklares af Vejdirektoratet, så hverken vi eller politiet skal vente i mange måneder på at få afklaret de her usikkerheder,« siger teknik- og miljøborgmesteren.

»Det er klart, at hvis det viser sig, at den forsøgsordning, som Folketinget har sat i værk, ikke kan alt det, som vi havde troet, så må vi jo tage det med i evalueringen og prøve at få endnu mere med i næste omgang, når man forhåbentlig så gør ordningen permanent,« siger hun. 

Så når der er nogen, der mener, at I med åbne øjne prøver at få så meget ud af den her ordning som muligt, og mener, at det er på grænsen til, at I misbruger ordningen til at få noget politik igennem, hvad mener du så om det?

»Der er ingen tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at få en bedre trafiksikkerhed, mindre støj og i det hele taget bedre vilkår for borgerne i København. Det er det, vi er valgt til at gøre, og det er det, vi gør,« siger hun og uddyber:

»Det skal vi selvfølgelig gøre inden for lovgivningen. Vi har opfattet lovgivningen på den her måde, at det var det, vi kunne, og det er så det, vi arbejder på at få gennemført«.