En skarp kritik har ramt tilsynet med landets spiontjenester. Lovene, der danner baggrund for tilsynet, er forældede, de er for snævert fokuserede, og så er kontrollen med dem for svag, lyder advarslen fra Institut for Menneskerettigheder.
Det er i det hele taget ikke tilfredsstillende, vurderer Pernille Boye Koch, som gennem en årrække har forsket i forfatningsret, statsret og menneskerettigheder, og som har gennemgået kontrolmyndighederne med danske efterretningstjenester.
»I forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med, lever vi slet ikke op til vores ellers normalt høje retlige standarder på dette område. Derfor synes jeg, at vi skal være bekymrede,« siger hun til avisen.
Pernille Boye Koch savner blandt andet, at selskaberne i højere grad hilser kontrol velkommen, og at der er mere offentlig debat om deres virke. Derudover ser hun gerne, at Danmark i højere grad lader sig inspirere af Norge, hvor der er mere kontrol med efterretningstjenesterne.
Politiets Efterretningstjeneste kan ikke genkende kritikken og hilser en »velfungerende kontrol« velkommen. Det samme gør Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det er Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der udfører kontrollen, og refererer til Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, skriver justitsminister Mattias Tesfaye (S), at »kontrol« netop er forudsætningen for tilliden til tjenesterne, men at det samtidig er »afgørende«, at de varetager deres opgaver effektivt.
