Skal Danmark på ny fremstille krudt og kugler? Forsvarets våbenindkøber hælder mest til fællesnordisk ammunitionsproduktion

Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelses chef melder sig i diskussionen om, hvordan Danmark i fremtiden undgår ammunitionsmangel. Og fortæller om en organisation, som er presset i en grad, at det nu er nødvendigt at hive private leverandører helt ind i maskinrummet.

Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er der helt åbenlyst kræfter i NATO, der presser på for øgede budgetter til Forsvaret. Heri H. Niclasen/Forsvarsgalleriet

Soldater, som måtte træne uden krudt og kugler, og værnepligtige, der blev opdelt i A- og B-hold, og som kun fik den fulde skydeuddannelse, hvis de ville fortsætte i Forsvaret.

Det har været blandt konsekvenserne af års sparsommelig lagerstyring efter såkaldte just in time- og just enough-principper, som blev ramt af den perfekte storm, da Forsvarets spanske ammunitionsleverandør, Expal, sidste år overraskende trak sig ud af kontrakten.