Det vækker hovedrysten hos en tidligere chefanalytiker i Politiets Efterretningstjeneste, at fremmede droner natten til torsdag kunne få lov at flyve rundt over blandt andet flyvestationerne i Skrydstrup og Aalborg, uden at nogen greb ind.

Og endnu værre: At vi tilsyneladende hverken ved, hvor dronerne kom fra, hvem der styrede dem, eller hvor de fløj hen bagefter.

- Det kan ikke passe, at vi står så afklædt i forhold til de her droner.

- Hvis vi ikke kan sætte efter dem og få efterretninger om de platforme, som de bliver lanceret fra, og hvem der styrer dem, så står vi et skidt sted, hvor vi teknologisk ikke havde behøvet at stå, siger sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i FE, Forsvarets Efterretningstjeneste.

Han køber derfor ikke forklaringen fra torsdagens pressemøde, hvor både forsvars- og justitsministeren gav udtryk for, at der skulle ny lovgivning og nyt isenkram til, hvis Danmark skal kunne holde trit med udviklingen af droner.

- Jeg har endnu ikke hørt om droner, der ikke kunne opdages af de tilgængelige radarsystemer, der blandt andet bliver produceret her i Danmark.

- Derfor undrer det mig meget, at den værktøjskasse, der er til rådighed, enten ikke må åbnes eller ikke er tilstrækkelig, siger Kaarsbo.

Han er ikke bange for at udpege en hovedmistænkt i forhold til, hvem der står bag dronebesøgene.

- Det virker som om, at man har villet sprede endnu mere frygt og usikkerhed. Og så er det ikke bare enkeltstående hændelser, men en regulær kampagne, vi står over for.

- Det er svært at komme på andre end Rusland, der har kapacitet og hensigt til at gøre sådan noget.

Jacob Kaarsbo peger desuden på, at Tyskland for nogle uger siden tilbageholdt et skib fra den såkaldte skyggeflåde, der sejler med russisk olie under fremmed flag.

Skibet var blevet brugt som affyringsrampe for droner, der havde overvåget kritisk infrastruktur og militære installationer i det nordlige Tyskland.

- Russerne må stå tilbage med det indtryk, at vi er nogle lallende amatører, som ikke har noget værn.

- Det er desværre også noget af det, der får mig til at tro, at det er sandsynligt, at det sker igen, siger Jacob Kaarsbo.

Både politiet og Forsvaret har flere gange forklaret, at man har det udstyr, der skal til for at neutralisere en drone.

Man er i den konkrete situation dog også nødt til at forholde sig til risikoen for, at dronen kan beskadige mennesker, bygninger eller materiel, hvis den falder ned.

/ritzau/