Sigtelser for salg og besiddelse af ulovlig cannabis i København er halveret efter lukningen af Pusher Street

Markant færre er det seneste år blevet sigtet i København for at besidde eller sælge ulovlig cannabis som hash og skunk.

Betjente fra Københavns Politi fjerner boder i Pusher Street på Christiania under en af de talrige – midlertidige – rydninger af hashgaden, før det ulovlige udsalg endegyldigt blev lukket 6. april sidste år. Mathias Svold

Færre og færre bliver taget af Københavns Politi for besiddelse af ulovlig cannabis – hash, skunk, pot eller lignende. Det samme gælder antallet af personer, der bliver opdaget af politiet, mens der sælger ulovlig cannabis.

I begge kategorier er antallet halveret efter lukningen af Pusher Street sidste år.