Mens Frankrig endnu en gang er kastet ud i rædsel i kampen om retten til at tegne, publicere og undervise i satiretegninger af profeten Muhammed, er krav om særbehandling baseret på tro, køn, seksualitet, religion eller etnicitet siden Muhammed-krisen blevet stadig mere udbredt.
Selve tidsånden har bevæget sig i den stik modsatte retning af kampen for ytringsfrihed. Den latente trussel om offentlig udskamning og shitstorme ved alene risikoen for eventuelle krænkelser kan få forlag til at trække bøger tilbage, universitetsrektorer til at ændre pensum og debattører til at tie. Dele af den middelklasseungdom, der voksede op i kølvandet på Muhammed-krisen, kæmper i dag for at bringe hån, spot, latterliggørelse eller bare almindelig uenighed med minoriteter til tavshed.
