Shitstorme, udskamning og #metoo har overhalet Muhammed-krisens centrale kamp

Siden Muhammed-krisen er der opstået en cancel culture i den vestlige verden, hvor man i den gode sags tjeneste udskammer og forsøger at undertrykke holdninger fra dem, man er uenig med. I den optik har selve tidsånden svækket den kamp for ytringsfrihed, der altid har været det centrale i Muhammed-krisen.

Mens dele af den muslimske verdens voldsomme krænkelse over Muhammed-tegningerne var et særsyn i 2005, så er det i dag langt mere almindeligt, at dele af tidens identitetsbevidste ungdom vægter minoriteters krænkelse tungere end ytringsfriheden. Her demonstrerer unge ved en Black Lives Matter-demonstration i London med ordene »You fucked with the wrong generation«. Isabel Infantes/AFP/Ritzau Scanpix

Mens Frankrig endnu en gang er kastet ud i rædsel i kampen om retten til at tegne, publicere og undervise i satiretegninger af profeten Muhammed, er krav om særbehandling baseret på tro, køn, seksualitet, religion eller etnicitet siden Muhammed-krisen blevet stadig mere udbredt.

Selve tidsånden har bevæget sig i den stik modsatte retning af kampen for ytringsfrihed. Den latente trussel om offentlig udskamning og shitstorme ved alene risikoen for eventuelle krænkelser kan få forlag til at trække bøger tilbage, universitetsrektorer til at ændre pensum og debattører til at tie. Dele af den middelklasseungdom, der voksede op i kølvandet på Muhammed-krisen, kæmper i dag for at bringe hån, spot, latterliggørelse eller bare almindelig uenighed med minoriteter til tavshed.