»LISTEN OVER PERSONER EFTER RÆKKEVIDDE ER IKKE EN RANGERING AF PERSONER EFTER DERES MAGT.«
Sådan lyder det bogstaveligt talt med store bogstaver fra de tre forskere Christoph Houman Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Sarah Steinitz, der i dag sender en analyse af magteliten og dens netværk på gaden med bogen »Personer forgår - magten består«.
Bogen er opfølger til »Magteliten«, som de udgav i 2015. Dengang blev deres lister over magtfulde danskeres netværk hurtigt ophøjet til en regulær rangliste over landets mest magtfulde.
Men sådan skal man ikke helt forstå listen, skriver de i deres nye bog.
Mens den første bog handlede om at beskrive magt via netværk, fokuserer den nye på stabiliteten i disse netværk. Nok kommer nye personer til, men det er stadig de samme bestyrelsesformænd, organisationspersoner og deslige, der har de største netværk. Magteliten ligner altså sig selv.
Læs mere i de en kronik af de tre forskere her.
Bogen bygger på en netværksanalyse af medlemslister over danske bestyrelser, råd, nævn, udvalg, organisationer etc. Magteliten består nu af 396 personer.
Magtfulde personer knytter bånd til hinanden - magt tiltrækker også magt i netværk. De er magteliten, lyder det i bogen.
De tre har set på 5.558 fora med 38.544 personer fordelt på 56.538 poster.
To personer, der sidder i samme bestyrelse, vil have én forbindelse i netværket.
Den med længst rækkevidde er ikke partout Danmarks mest magtfulde mand eller kvinde. Størrelsen af det formelle og uformelle netværk kan ikke en-til-en oversættes til vedkommendes magt.
»Rækkevidde« udgør antallet af personer, som en person når ud til gennem sine poster. »Nå ud til« betyder groft sagt, at man enten er direkte forbundet i bestyrelseslokalet til en anden person, eller man via én person kan nå en anden.
Listerne fortæller først og fremmest, hvilke personer og organisationer der spiller en nøgle roller, »når alliancer skal formes,« skriver de.
Disse 396 personer er derfor uomgængelige i kernen af de danske magtnetværk, lyder det
Se listerne herunder
