Se listen: Så meget vil socialdemokraternes forslag koste hver af landets privatskoler

Socialdemokratiet vil sænke tilskuddet til landets friskoler og privatskoler. Det kan koste milliarder hos friskolerne over de kommende år.

Privatskolerne står til at miste op imod to milliarder kroner over seks år, hvis tilskuddet til dem sænkes med fem procentpoint, lyder et svar fra Finansministeriet. Liselotte Sabroe

Det fremgår af Socialdemokratiets 2025-plan, at partiet med egne ord ønsker at stoppe »overbetalingen af privatskolerne«.

Partiet ønsker konkret at nedsætte den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 71 procent, hvilket de seneste uger har medført en del kritik fra blandt andre Friskoleforeningen, der frygter, at små friskoler på landet må lukke og slukke.