Det var dronning Margrethe og Prinsgemalen, der tog den første tur mod Amager, dengang i 2002 da København fik sine første fuldautomatiske tog.

Sidenhen blev Frederiksberg koblet på metrolinjen, Vanløse blev endestationen, og i 2019 blev Cityringen til, som forbandt Indre By med brokvartererne.

Over en milliard passagerer har siden taget rulletrapperne ned til den gråmelerede underverden, hvor det ene førerløse tog afløser det andet med få minutters mellemrum. Omkring 360.000 pendlere benytter sig af den dagligt ifølge Metroselskabets egne tal. Og til sommer kommer en forlængelse af metroen til Sydhavnen.

Men populær infrastruktur koster også. Til og med 2023 har anlægsudgifterne til Metrobyggeriet beløbet sig til 48 milliarder kroner i løbende priser. Det fremgår af et høringssvar fra Transportministeriet.

Det har de forskellige strækninger kostet

I høringssvaret bliver det også uddybet, hvor mange penge der er blevet brugt på de enkelte strækninger.

M1/M2, som kører fra Vestamager til Vanløse, åbnede i etaper i perioden fra oktober 2002 til september 2007 og havde samlede anlægsudgifter på i alt 12,5 milliarder kroner.

M3, Cityringen, åbnede i september 2019 og havde samlede anlægsudgifter på 25,3 milliarder kroner.

M4, som var forlængelsen til Cityringen til Nordhavn, åbnede i marts 2020 og havde samlede anlægsudgifter på 2,7 milliarder kroner.

Og indtil udgangen af sidste år har M4-forlængelsen til Sydhavn kostet 7,5 milliarder kroner.

Priserne er opgjort i forhold til prisniveauet for det aktuelle år. I høringssvaret kan man også læse, at Metroselskabet har indtjent 14,6 milliarder kroner på takster.

Billetpriserne stiger

Sidste søndag blev priserne på offentlig transport hævet i hele landet. Det er Trafikstyrelsen, der fastsætter, hvor meget priserne må stige. Det gør de ud fra et indeks, der skal afspejle udviklingen i sektorens omkostninger.

I år må de maksimalt stige 10,3 procent i snit, men hvordan det fordeler sig på forskellige billettyper, bestemmer selskaberne selv. 

De 10,3 procent er mere end normalt ved den årlige takstændring og skal forstås i sammenhæng med en forsinket reaktion på den stigende inflation og de højere brændstofomkostninger, som ramte Danmark 2022, skriver Politiken.

Takststigningsloftet er ikke steget med mere end fem procent om året siden 2008 ifølge Trafikstyrelsen.

For rejsekortindehavere, der tager metroen, vil to zoner stige fra 18 til 20,5 kroner, hvilket er en stigning på knap 14 procent.