Alle 47 overlevende og pårørende i en sag, der handler om dødsbranden på færgen "Scandinavian Star" i 1990, anker byrettens frifindelse af Søfartsstyrelsen.

Det oplyser advokat Lisa Edl-Dalgas fra Pramming Advokater, der repræsenterer de 47 personer, til Ritzau.

Brandkatastrofen indtraf i april 1990, da færgen var på vej fra Oslo i Norge til Frederikshavn. 159 mennesker mistede livet.

47 af de overlevende og pårørende til omkomne anlagde sagen mod Søfartsstyrelsen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.

Påstanden fra dem var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder var blevet krænket.

De tre dommere i Retten i Næstved nåede i maj i år frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.

Det modsatte blev konkluderet i 2022 i en undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet. Her blev det fastslået, at Søfartsstyrelsen faktisk havde pligt til at foretage kontrol af skibet før indsættelsen.

I byretsdommen lød det desuden, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne dengang i 1990 vidste eller burde vide, at der var forhold, som udgjorde en risiko for nogens liv.

Færgen blev indsat på ruten 1. april, og katastrofen indtraf få dage senere.

Siden viste det sig, at besætningen på "Scandinavian Star" ikke havde gennemført brand- og redningsøvelser, som man ellers havde pligt til.

Færgen var ikke klar til at sejle med passagerer, og det var fortsat uforsvarligt, da skibet sejlede fra Oslo den 6. april, noterede dommerne.

Men at reglerne var overtrådt, vidste Søfartsstyrelsen altså ikke dengang, påpegede retten.

Da sagen er anket, skal den behandles på ny i Østre Landsret, og det kan have lange udsigter. Fra advokat Lisa Edl-Dalgas fra Pramming Advokater lyder det, at sagen formentlig først kan behandles engang i efteråret 2028.

Når den behandles i landsretten, vil påstandene fra de 47 og deres advokater være de samme, som de var i byretten.

Sagen vil omhandle, hvorvidt Søfartsstyrelsen havde viden om, at færgen var gået i rute. Det sagde styrelsens advokat, Kammeradvokaten, i byretten, at styrelsen ikke var bekendt med, og det har byretten lagt til grund i dommen.

Det er forkert, mener sagsøgerne, og Politiken har efter byretsdommen omtalt et dokument, der viser, at styrelsen vidste, at færgen ville begynde at sejle.

"Men Søfartsstyrelsen havde ingen indikationer på, at skibet burde inspiceres straks", står der også i referatet ifølge Politiken.

Derudover mener sagsøgerne, at byretten foretog en forkert vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2, der omhandler retten til liv.

- Retten til liv handler ikke kun om at reagere på kendte farer, men om at man har kontrol og systemer på plads, så farer kan opdages, før katastroferne sker, siger advokat Lisa Edl-Dalgas.

Hun og sagsøgerne mener, at styrelsen vidste, at færgen skulle sejle, og at styrelsen havde pligt til at føre et effektivt tilsyn inden da.

/ritzau/