Satellitbilleder afslører to store »mørke skibe« ved gaslækager: »Typisk er det en bevidst handling, som ligger bag«

I Danmark er man fra politiets side fåmælt om efterforskningen af eksplosionerne på Nord Stream 1 og 2. Men en NATO-kilde bekræfter, at de kender til mystiske skibe.

På trods af at det er halvanden måned siden, at mulig sabotage resulterede i fire store lækager på naturgasledningerne Nord Stream 1 og 2, er der ikke kommet meget frem om efterforskningen.

Men nu har et amerikansk satellitovervågningsfirma interessant nyt. Det har gennemtrawlet satellitbilleder fra perioden før gaslækkerne. Og på en særlig type taget ved hjælp af såkaldt SAR – synthetic-aperture radar – er der dukket noget interessant op.