Det var »retmæssigt«, at da politiet beslaglagde en bil i forbindelse med en sag om vanvidsbilisme 4. april 2021, selvom bilen var ejet af et leasingselskab og ikke af chaufføren.

Det har Højesteret netop afgjort i en kendelse, der var ventet med stor spænding.

Sagen handlede om en dengang 57-årig bankmand, der var ude for at hente takeaway, da han blev stoppet på Englandsvej på Amager. Han blev sigtet for at køre 103 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen lød på 50 kilometer i timen.

Det var chaufførens ægtefælle, der havde udlånt bilen til ham. Hun ejede ikke selv bilen, og det biludlejningsfirma, som hun var ansat i, og som hun havde fået stillet bilen til rådighed af, ejede heller ikke bilen.

Bilen var ejet af Nordania Finans, der har protesteret imod beslaglæggelsen. Selskabet mente, at indgrebet både er i strid med menneskerettighederne og med EUs charter om grundlæggende rettigheder.

Men det er Højesteret uenig i.

Retten er nået frem til, at »hverken den danske ordning om konfiskation hos tredjemand generelt eller beslaglæggelsen i det konkrete tilfælde var i strid med bestemmelserne om ejendomsretten« eller med regler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Reglerne om, at politiet kunne beslaglægge køretøjer brugt til vanvidskørsel, selvom de var ejet af eksempelvis et leasingselskab, trådte i kraft 31. marts 2021.

Reglerne var således trådt i kraft kun fem dage inden, chaufføren i den konkrete sag kørte vanvidskørsel.

Det er eksempelvis vanvidskørsel, hvis man kører 100 procent for stærkt og samtidig kører mindst 100 kilometer i timen.

996 biler er blevet beslaglagt i forbindelse med vanvidskørsel det første år, hvor reglerne var gældende, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

En anden opgørelse fra juni 2021 kastede lys over ejerforholdene. Den viste, at ud af 237 beslaglagte køretøjer var 39,6 procent af dem ejet af en anden end chaufføren.

Seks andre sager om beslaglæggelse er blevet indbragt for Højesteret.

»Fornuftig balance«

Højesterets kendelse vækker ikke overraskelse hos Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i jura ved Københavns Universitet.

Han finder rettens 37 sider lange gennemgang og argumentation »grundig og overbevisende«.

»Alt i alt er kendelsen udtryk for en fornuftig balance mellem hensynet til bekæmpelsen af vanvidsbilisme og retssikkerheden for de involverede parter,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Han bemærker, at der har været fem dommere på sagen, og at der har været en mundtlig procedure.

»Det siger noget om, at der står vigtige og modstridende hensyn på spil. Kendelsens holdbarhed understreges også af, at den er enstemmig,« skriver Vestergaard.

Han understreger, at kendelsen ikke betyder, at politiet frit kan beslaglægge – og domstolene konfiskere – tredjemands biler i enhver sag om vanvidskørsel. Det kommer an på en konkret vurdering, om indgrebet er uforholdsmæssigt over for køretøjets ejer.

Hos Finans og Leasing, der har leasingselskaberne som medlemmer, tager man Højesterets kendelse til efterretning, men holdningen har ikke ændret sig.

»Vi mener stadig, at det er uproportionalt indgreb i leasingselskabernes ejendomsret,« siger Christian Brandt.

Højesteret er sidste instans i Danmark. Men kan man ikke gå videre til til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

»Det kan man i princippet godt. Der er langt derned, og det er meget omstændeligt. Men det vil vi selvfølgelig vurdere, om vi vil gøre,« siger Christian Brandt.

Opdatering: Artiklen er opdateret klokken 14:55 med reaktioner fra Jørgen Vestergaard og Christian Brandt.