Da coronakrisen ramte, gav statsminister Mette Frederiksen (S) det danske hospitalsvæsen besked på at holde inde med al unødig behandling af danskerne.

Siden er operationer i titusindvis blevet udskudt, og ventelisterne er vokset markant. I begyndelsen af april var mindst 11.000 operationer blevet aflyst – heraf 6.700 operationer i Region Hovedstaden.

Presset fra coronakrisen tegner dog til at blive mindre end frygtet, hvorfor hospitaler nu så småt genåbner for udredning og behandling af andre patienter end coronapatienter og andre patienter med akutte sygdomme. Til gengæld tyder prognoserne på, at kurverne for smittede og indlagte med covid-19 vil blive mere langstrakte.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (S), har advaret om, at der fortsat er risiko for, at bunken af udskudte operationer, behandlinger og udredninger vokser. Der kan gå helt op til et år, før sundhedsvæsenet har indhentet efterslæbet fra de mange aflyste operationer, har professorer vurderet over for Jyllands-Posten.

Hospitalerne i Region Hovedstaden vil i den kommende tid åbne »gradvist« for øget aktivitet for andre end coronapatienter, hedder det i et notat. Det betyder, at flere patienter vil blive behandlet og udredt, men at man på grund af den mere langstrakte kurve ikke vil kunne vende tilbage til normaltilstanden i sundhedsvæsenet foreløbigt.

»Med den gradvise genåbning af Danmark står vi i en ny virkelighed. Vi skal leve med covid-19 som en del af hverdagen. I hvert fald indtil vi får en vaccine eller andre behandlingsmetoder,« lyder det fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse:

Arbejder hen imod hurtig behandling

Notatet fra Region Hovedstaden er et såkaldt »princippapir«. Politikere i Region Hovedstadens forretningsudvalg er således blevet enige om nogle generelle principper for den kommende tids øgede aktivitet for regionens hospitaler.

Disse principper betyder overordnet, at »patienter med akut eller livstruende behov vil blive undersøgt og behandlet uændret«, samt at »patienter med andre sygdomme/tilstande udredes og behandles i videst mulig udstrækning«. Sidstnævnte finder sted »under hensyntagen« til smittefare og til fortsat at have beredskab til at behandle covid-19 patienter.

Derudover er politikerne blevet enige om fire principper for, hvordan patienter skal prioriteres. Disse lyder:

  • De mest syge og behandlingskrævende skal undersøges og behandles først.

  • Undersøgelser og diagnostik vægter højere end behandling af ikkekritisk sygdom.

  • Udredning og behandling inden for 30 dage er vigtige målsætninger at arbejde hen imod – dog under hensyntagen til behovet for at opretholde og eventuelt opskalere beredskabet til patienter med covid-19.

  • Der skal være særlig opmærksomhed på at sikre lighed i sundhed i prioriteringen af patienterne.

Hvordan, de enkelte patienter vil blive prioriteret ud fra disse principper, fremgår ikke direkte af papiret. Dette beror på en »sundhedsfaglig prioritering«, lyder det.

Prioriteringen bygger blandt andet på Sundhedsstyrelsens plan for forøgelse af aktiviteterne i sundhedsvæsenet. Her lyder det blandt andet, at:

Kosmetiske behandlinger som fjernelse af tatoveringer og stritører udsættes, ligesom sterilisation og behandling af karsprængninger. Derimod skal kræft behandles og eksempelvis kejsersnit, aborter, ballonudvidelser og kirurgi i forbindelse med åreforkalkning og knoglebrud gennemføres, ligesom rygoperationer, brystkirurgi. sammenklappede lunger, grøn stær og transplantationer. Det kan du læse mere om her.

Sundhedsstyrelsen mener ifølge rapporten, at der fortsat skal reserveres 800 senge på landets hospitaler til covid-19-patienter samt et antal pladser på de intensive afdelinger.

Det fremgår af notatet fra Region Hovedstaden, at det vil være »vanskeligt« at genindføre patientrettighederne i den kommende tid, herunder altså garantien om en udredning inden for 30 dage.

Under coronakrisen har hospitalerne i stigende grad benyttet sig af virtuel konktakt til patienter. Dette er en udvikling, der har været undervejs længe – også inden coronaepidemien. Udviklingen skal fastholdes af hensyn til »fortsat bedre samlet anvendelse af ressourcerne i hospitalsvæsenet«, lyder notatet.