Det er i disse dage to måneder siden, Danmark blev forandret fra det ene øjeblik til det andet. Det, der dengang gjorde størst indtryk, var antydningen af kontrolleret angst i undertonerne af Mette Frederiksens stemme, og blikket, der ikke et sekund veg fra alvor.
Vi, der havde fulgt beretningerne fra Italien, kunne se, at hun forstod, hvad der skete i Bergamo, hvor tragedien var ude af kontrol og syntes uden ende. Med coronavirussens 14 dages forsinkelse var det et indblik i den nære fremtid. Andre havde endnu ikke forudsætningerne for at forstå blikket. Situationen gik langsomt op for dem, mens de hørte Thomas Blachmans ord falde til jorden i det tomme X-factor studie og så Hella Joof og Rasmus Bjerg til grand prix i Royal Arena i indøvet samspil med et publikum, der ikke var der.
