Det står nu klart, at smittetrykket bliver det afgørende parameter for den politik, der bliver ført i Danmark de kommende år. Derfor brød en kamp om data og statistikker ud for at bryde regeringens monopol på magt. Imens nærmer vi os genåbningens anden fase. Rasmus Karkov skriver om den niende uge, der er gået, siden statsministerens første coronapressemøde.
Det er i disse dage to måneder siden, Danmark blev forandret fra det ene øjeblik til det andet. Det, der dengang gjorde størst indtryk, var antydningen af kontrolleret angst i undertonerne af Mette Frederiksens stemme, og blikket, der ikke et sekund veg fra alvor.
Vi, der havde fulgt beretningerne fra Italien, kunne se, at hun forstod, hvad der skete i Bergamo, hvor tragedien var ude af kontrol og syntes uden ende. Med coronavirussens 14 dages forsinkelse var det et indblik i den nære fremtid. Andre havde endnu ikke forudsætningerne for at forstå blikket. Situationen gik langsomt op for dem, mens de hørte Thomas Blachmans ord falde til jorden i det tomme X-factor studie og så Hella Joof og Rasmus Bjerg til grand prix i Royal Arena i indøvet samspil med et publikum, der ikke var der.
