Den russiske hackergruppe bevæger sig fra land til land.
Under billeder af brølende russiske bjørne og teksten »sejren bliver vores«, deler den de seneste mål.
Onsdag rettede gruppen, som går under navnet NoName057 (16), sigtekornet mod Danmark.
Gruppen hævder onsdag og torsdag at have lagt en række danske virksomheder og myndigheders hjemmesider ned. Flere af de hjemmesider, NoName057 (16) nævner på beskedtjenesten Telegram, er i skrivende stund utilgængelige:
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Toldstyrelsen
DOT
Danske Rederier
CopenhagenCard
Andre, hackergruppen hævder at have angrebet, er oppe at køre:
Skat.dk
Movia
Folketingets danske og engelske hjemmesider
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er ansvarlig for driften af systemerne i Skatteforvaltningen, bekræfter, at flere hjemmesider under Skatteministeriet er ramt af overbelastningsangreb, men kan ikke bekræfte, hvem der står bag.
Folketinget bekræfter, at dets hjemmeside har været ramt af nedbrud.
En stribe angreb
Årsagen til, at fokus er på Danmark netop nu, ser ud til være den donationspakke, et bredt flertal i Folketinget annoncerede i begyndelsen af måneden – den største hidtil.
»Folketinget vil give Ukraine en ny militærhjælpepakke til en værdi af 1,7 milliarder kroner,« skriver NoName057 (16) på Telegram onsdag i det første opslag om en dansk hjemmeside.
»For det har vi lukket Folketingets hjemmeside.«
Det er ikke første gang, at den russiske hackergruppe tager ansvaret for angreb mod danske virksomheder og myndigheders hjemmesider. I januar henvendte gruppen sig til DR og tog ansvaret for angreb på hjemmesiderne for Finansministeriet samt en række banker.
Også hackergruppen Anonymous Sudan, som ifølge flere eksperter har mere med Rusland at gøre, end navnet antyder, har hævdet at stå bag flere hackerangreb.
Primitive angreb
Der har i alle tilfælde været tale om såkaldte DDoS-angreb – overbelastningsangreb, som er blandt de mere primitive instrumenter i en hackers værktøjskasse.
Et distributed denial of service-angreb går i al enkelhed ud på at overbelaste en hjemmesides server ved at fylde den med falsk og ubrugelig trafik. Resultatet er, at ingen andre kan komme i forbindelse med eksempelvis hjemmesiden.
Er der udelukkende tale om et DDoS-angreb, er der ikke fare for, at der er blevet stjålet data eller lignende.
Langt de fleste »ofre« har været i stand til at komme sig let over de digitale angreb – eller helt afværge dem.
