Russernes gps-jamming er blevet konstant: Fly til Danmark rammes flere gange ugentligt
De seneste år har der været spredte pilotmeldinger om udfald i satellitnavigationen. Nu viser nye tal, at jamming over Østersøen er blevet en konstant. Og den er også begyndt at ramme skibe. Sandsynligvis er det en støjsender i Kaliningrad, som sender så kraftigt et signal, at det jævnligt rækker helt til luftrummet over Bornholm.




