Kære læser,

Sommeren nærmer sig, men det kan man ikke se på nyhedsdagsordenen, hvor ugens overskrifter for det meste har handlet om Trump, Israel og Iran. 

I dag kigger jeg på nogle af de mange andre historier, vi har lavet i ugens løb. 

Mandag blev årets Michelin-stjerner til nordiske restauranter uddelt, og vi starter hos en af dem, der sidste år fik sin første stjerne.

Få ugens bedste historier direkte i din indbakke

Hver weekend sender vi nyhedsbrevet »Weekend-overblik«, hvor vi samler ugens og weekendens bedste og vigtigste journalistik fra Berlingske.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Fik du set?

Emma Nørbygaard og kæresten, Nicky Arentsen, har noget så sjældent som en gourmetrestaurant med overskud. 
Emma Nørbygaard og kæresten, Nicky Arentsen, har noget så sjældent som en gourmetrestaurant med overskud.  Niels Ahlmann Olesen

1. For halvandet år siden købte Emma Nørbygaard og hendes kæreste Nicky Arentsen et 300 år gammel krudthus, og et par måneder senere fik Restaurant Aure sin første Michelin-stjerne.

Succesen fortsætter, for i år er Emma Nørbygaard på Berlingskes Talent 100-liste.

I Malthe Rodins video kan du høre hende fortælle om, hvordan det var at få en stjerne, og hvad der er vigtigt for hende som den, der står i spidsen for alt det, der foregår uden for køkkenet.

Du kan se videoen her.

Du kan også læse et interview med Emma Nørbygaard her.

2. Irene Petrea Borup er også på Berlingskes Talent 100-liste, men i en helt anden branche. 

Hun har som oversygeplejerske på Hvidovre Hospitals lungemedicinske sengeafsnit skabt underværker for trivslen i et hårdt prøvet fag. 

For selvom der stadig er bøvl og bureaukrati, har hun skabt en arbejdsplads, medarbejderne har lyst til at blive på.

Du kan læse Magnus Krafts interview med Irene Petrea Borup her.

Fik du hørt?

Michael Bang Petersen står i spidsen for »Magtudredningen 2.0«, der skal munde ud i en slutrapport i 2028.
Michael Bang Petersen står i spidsen for »Magtudredningen 2.0«, der skal munde ud i en slutrapport i 2028. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Demokratiet er dyrebart. I mange år har vi danskere set os selv som en slags verdensmestre i demokrati, sammenlignet med de mange lande – også i Vesten og Europa – hvor demokratiet er på retur.

Men ifølge forskerne bag »Magtudredningen 2.0« er der kritiske skader i folkestyrets fundament, og de kræver handling nu. 

Men hvad er demokrati for en størrelse? Og hvad kan få et folkestyre som det danske til at knække? Det har Jacob Rosenkrands spurgt Michael Bang Petersen, leder af »Magtudredningen 2.0« og professor i statskundskab, om i »Pilestræde«.

Du kan høre podcasten her – eller der, hvor du ellers plejer at høre podcast.

Du kan også se dele af interviewet på video her. 

Fik du læst?

Marie Foegh er fortaler for, at kvinder kan tage hormoner fra overgangsalderen, til de dør.
Marie Foegh er fortaler for, at kvinder kan tage hormoner fra overgangsalderen, til de dør. Asger Ladefoged

1. Overgangsalderen er ikke for tøsedrenge. Hedeture, manglende nattesøvn og humørsvingninger er blot nogle af symptomerne.

Siden et større studie i 2002 konkluderede, at der med hormoner følger en stor risiko for brystkræft, har hormoner været i skammekrogen. Studiet viste sig at være forkert, men mange kvinder er stadig utrygge ved hormonerne.

Det skal der laves om på, mener læge, forsker og gynækolog Marie Foegh. Hun er fortaler for, at kvinder som udgangspunkt får hormonbehandling fra de kommer i overgangsalderen – og resten af livet. 

»Vi glemmer at tale om fordelene,« siger hun.

Du kan læse Katrine Irminger Sonnes interview med Marie Foegh her.

2. Han blev verdensberømt for bestselleren »Troldmanden fra Kreml«, og Giuliano da Empoli sad egentlig og skrev på endnu en roman, da virkeligheden blev ved med at forstyrre fiktionen.

Det blev i stedet til »Rovdyrenes tid«, der beskriver, hvordan techgiganternes voksende magt betyder, at vi netop nu ser historisk brutale ledere verden over.

Og hvordan årtierne oven på Anden Verdenskrig med demokrati i Vesten og internationale traktater, som sørgede for fred og samhandel, måske har været en parentes i historien.

Du kan læse Solveig Gram Jensens interview med Giuliano da Empoli her.

Det var alt for denne gang. God søndag!