Rosenkrantz-Theil bliver kaldt de lange skoledages sidste bastion: Man får ikke bare et jubelskrig fra mig, når man foreslår mere frihed

SF har forladt forligskredsen bag folkeskolereformen, fordi partiet mener, at regeringen står for meget på mål for lange skoledage og for lidt for at udbrede frihed til skolerne. Berlingske spørger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvad hun egentlig mener om skoledagens længde og styringen med skolerne.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil fortsat invitere SF, selvom støttepartiet har valgt at forlade forligskreden bag folkeskolereformen. Mathias Svold

»Den sidste bastion for de lange skoledage og den stramme styring«.

Sådan betegnede SFs Jacob Mark regeringen, da han torsdag aften meldte sit parti ud af forligskredsen bag folkeskolen.