Den voldsomme regn, som har slugt veje, biler og hele byer i det vestlige Tyskland, Holland og Belgien, er trukket mod syd, og tilbage ligger et synderligt rod. Alt er smurt ind i mudder, og civilisationens tynde skal er skyllet væk.

Imens myndigheder og frivillige kæmper for at finde op til 1.300 savnede personer, går et gigantisk genopbygningsarbejde i gang, i takt med at vandmasserne finder tilbage til floderne.

Tysklands kansler, Angela Merkel, har italesat, hvad der kan være i vente:

»Jeg frygter, at vi først de kommende dage vil se det fulde omfang af katastrofen,« sagde hun allerede torsdag under sit topmøde med den amerikanske præsident, Joe Biden.

Det handler naturligvis først og fremmest om opgørelse af tabte menneskeliv, men det handler også om de omfattende ødelæggelser, som vandmasserne har forvoldt. Ingen har endnu overblikket.

Røde Kors sender ofte nødhjælpsarbejdere ud til oversvømmelser over alt i verden, og selvom der er stor forskel på lande som Nepal og Vietnam og lande som Tyskland, Belgien, Holland og Luxumburg, så efterlader voldsomme oversvømmelser nogle af de samme problemer i verden.

Når floder kvaser biler og campingvogne og skylder veje væk, ødelægger samme vandmasser også den vigtige infrastruktur, der gør det muligt for mennesker at bo i byer. Eksempelvis elektricitet, kloakledninger og vandforsyninger.

»Det kommer til at tage noget tid,« siger chef for internationale programmer hos Røde Kors i Danmark, Signe Yde-Andersen.

»Vi kan se, at der er steder, hvor floden har revet hele flodbanken og store dele af byen væk. Så der venter et omfattende genopbygningsarbejde, og lige nu vil der være et stort behov for at finde midlertidige boliger til folk. Vi så også i meget mindre målestok, at da der var oversvømmelser ved Roskilde, var der mange, der måtte bo midlertidigt i for eksempel skurvogne i ret lang tid,« siger hun.

De ramte byer skal ifølge Røde Kors ikke bare genopbygges, som de var før. De skal genopbygges på en måde, så de er bedre rustet mod eventuelle oversvømmelser i fremtiden.

»Lige nu tænker jeg på, hvordan vi gør i Malawi, i Sudan og den slags lande, hvor vi normalt arbejder, men det er jo det samme, der gør sig gældende her,« siger Signe Yde-Andersen

»Det er sådan, at vi arbejder med naturkatastrofer over alt i verden. I mange af de lande, vi normalt arbejder i, tænker man i diger, man tænker i ikke at bygge så tæt på floden, og så skal man tænke meget i at være parat, hvis en lignende hændelse opstår. Det er helt centralt at tænke i, at hvis man ikke kan forhindre sådan en hændelse i at ske, hvordan sikrer man så bedst muligt, at en by kan modstå eller håndtere sådan en hændelse bedst muligt,« forklarer Signe Yde-Andersen.

»Vi har en tilgang, som vi kalder anticipatory action, hvor man hellere sætter ind, inden katastrofen sker, så man via data og ved at måle vandstanden i floderne ved, at når man er ved at nå et trigger point, og man endnu ikke ved, at katastrofen vil ske, men har en indikation af, at den kan ske, så skal man handle og få flyttet folk,« siger hun.

Alt det skal tænkes ind i genopbygningen af de ramte byer.

»Man kan lave referencer til nogle af de sikringer af en by, som er i gang i København, hvor man tænker i stormflodssikring og prøver at lave systemer, så byen kan klare store vandmasser,« siger hun og henviser til det arbejde, der stille og roligt har været i gang siden skybruddet over København 2. juli 2011.

Det er igen i mindre målestok.