Rigspolitiet om usædvanligt få bandeskyderier: Nu hjælper årtiers indsats

Antallet af bandeskyderier på åben gade er i årets første seks måneder nået et historisk lavt niveau. Det skyldes – i hvert fald til dels – politiets gennem årtier målrettede indsats mod den organiserede kriminalitet, siger politiinspektør.

To personer i bilen på billedet blev i sommeren 2019 dræbt af skud fra automatriffel og pistol på vej ud fra en parkeringsplads i boligkvarteret Sennepshaven i Herlev. Fem gerningsmænd er dømt for dobbeltdrabet – to, som var under 18 på gerningstidspunktet, fik 16 års fængsel. Tre fik livstid. Gerningsmændene var fra Sverige og en del af banden Dødspatruljen – ofrene var ligeledes fra Sverige og medlem af en rivaliserende bande kaldet Shottaz. Ritzau Scanpix

Årtiers målrettet indsats mod bandekriminalitet i Danmark har båret frugt, siger politiinspektør Henrik Sønderby i et interview med Berlingske om den seneste statistik for bandeskyderier i det offentlige rum.

»Vi har igennem flere årtier prioriteret en målrettet bekæmpelse af rocker- og bandekriminaliteten i landet, og der er ingen tvivl om, at det afspejles i tallene. Man behøver bare at kigge på den anden side af Sundet og se, hvad der foregår i nabolandet,« siger politiinspektøren fra Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC), som monitorerer bandesituationen i Danmark.

Det fremgår af en ny NEC-rapport for de første seks måneder af 2021, at både antallet af skyderier, dræbte og sårede i voldsepisoder med relation til det danske rocker- og bandemiljø er på et nærmest historisk lavt niveau: 17 skyderier i årets første seks måneder, 16 sårede og to dræbte – en 38-årig med mangeårig relation til bandemiljøet, som blev skuddræbt i januar, og en 22-årig christianit, som blev dræbt af skud i Pusher Street i begyndelsen af juli i et skyderi, som er tilføjet statistikken, efter rapporten er offentliggjort.

Til sammenligning var der hele sidste år 56 knivstikkerier og skyderier med relation til det danske bandemiljø. Som Berlingske tidligere har beskrevet, er der i Sverige alene siden begyndelsen af juli registreret 40 bandeskyderier.

»Vi læser den danske statistik i en forholdsvis positiv optik. Vi kan konstatere, at der indtil videre i år har været forholdsvis få skyderier i det offentlige rum. Der er tilmed meget få dræbte og sårede, og vi har til stadighed heldigvis mange af de danske bandemedlemmer bag tremmer,« siger Henrik Sønderby.

»Det har primært baggrund i to elementer. Dels er der politiets og andre aktørers målrettede indsats på området – kommuner, Skat, Told og andre – men der er også en anden faktor, som spiller ind, og det er jo grundlæggende, om banderne ønsker at gå i konflikt med hinanden. Det styrer de i høj grad selv. Vi kan sjældent forhindre dem i at starte men må i stedet fokuserer på at få dem lukket ned hurtigst muligt, når de er opstået.

Så statistikken skyldes også det tilfælde, at banderne simpelthen ikke er kommet på tværs af hinanden de seneste måneder?

»Vi indså for rigtig mange år siden, at det kræver mere end bare patruljebiler, anholdelser, efterforskninger og domme, hvis man skal bekæmpe disse kriminelle miljøer. Det handler selvfølgelig også om at sikre, at færre kommer ind i miljøet, og at flere kommer i exitforløb, når de gerne vil ud af miljøet.«

»Derudover har vi i Danmark haft god hjælp fra politisk hold i form af hele tre bandepakker, som hver især har bibragt nye muligheder og værktøjer, der har gjort det muligt at slå hårdt ned på den form for kriminalitet og adfærd, og det har bestemt også virket. Kigger man eksempelvis på strafferammerne i forhold til mange andre sammenlignelige lande, straffer vi markant hårdere for bandekriminalitet,« siger Henrik Sønderby.

Politiinspektøren henviser til dobbeltdrabet i Herlev i sommeren 2019, hvor gerningsmænd fra den svenske bande Dødspatruljen skød med automatvåben og pistol mod en bil og dræbte to fra en rivaliserende bande.

To af de fem gerningsmænd fra Sverige, som var under 18 på gerningstidspunktet, blev idømt 16 års fængsel ved Østre Landsret. De øvrige tre fik livstid.

»Det gav lidt genlyd i Sverige, for det var voldsomme straffe set med svenske øjne. Men det er det ikke for os,« siger Henrik Sønderby.

Han afviser at kommentere, at Ekstra Bladet i begyndelsen af august kunne berette, at netop Dødspatruljen nu er rykket til Danmark.

»Vi er bekendt med de bevægelser, der er i miljøet, også hvad angår udenlandske grupperinger. Men vi kommenterer ikke enkelte grupperingers bevægelser.«

Det virker udefra set til, at der er større rekrutteringsmuligheder for bandemiljøet i Sverige end i Danmark …

»Ja, det tror jeg ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved. For at sætte det i relief så estimerer svensk politi, at der i Stockholm og byens forstæder alene er cirka 1.500 bandemedlemmer. Det er altså mere, end vi har i Danmark samlet set (hvor der ifølge politiets banderapporter er omtrent 1.300, red.).«

Tænker I over, at det er nødvendigt at blokere for tilstrømningen af bandemedlemmer fra Sverige til Danmark?

»Det er klart, at hvis vi bliver opmærksom på udenlandske grupperinger, der ønsker at etablere sig, vil vi forsøge at bekæmpe det. Men historisk er der jo løbende kommet bander til landet. Bandidos og Satudarah kom jo også fra udlandet.«

Tallene for, hvor mange bandemedlemmer, der sidder bag tremmer og er i exitforløb er ret stabile i statistikken. Hvordan går det med exitforløbene?

»Uden at sætte tal på så er der ret mange, der kommer ud af miljøet. Men det er en sej kamp, og det kan alle involverede skrive under på. Du skal virkelig give meget af dig selv og dine omgivelser. Nogen skal flytte langt væk, og andre skal skifte identitet. De mister familierelationer og venner, og der er store menneskelige omkostninger. Det er en lang og hård proces. Men generelt går det rigtig fint med exitindsatsen.«

»Så er der antallet af indsatte. Vi har i mange år haft cirka hver tredje registreret bandemedlem konstant i fængsel. Det tal er der ikke andre sammenlignelige lande, der kan præstere. Overhovedet. Når det er sagt, er hvert eneste bandemedlem ét for meget, men det er utopi at tro, vi nogensinde kommer det helt til livs. Men jeg mener, at vi på dette område gør et virkelig godt stykke arbejde i politiet.«