Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp kan være langt mere omfattende end hidtil kendt.
Det slår hospitalet nu selv fast i en redegørelse til Patienterstatningen.
Her kan man læse, at endnu flere sårbare patienter kan være blevet smittet med skimmelsvamp, mens de var indlagt på Rigshospitalet.
Dermed kan en endnu større gruppe af patienter altså givetvis også være berettiget til erstatning, hvis det kan godtgøres, at de er blevet syge på grund af Rigshospitalets bygninger.
»Rigshospitalet vurderer også, at det er overvejende sandsynligt, at andre patienter, der modtager behandling, der kraftigt svækker immunforsvaret, og samtidig har fået infektioner med skimmelsvamp, har fået infektionen på Rigshospitalet.«
Sådan lyder det i en redegørelse, Rigshospitalet har sendt til Patienterstatningen 4. marts, og som Berlingske har fået udleveret.
Undersøgelser fra Statens Serum Institut og fra Rigshospitalet selv viser, at 21 personer i perioden 2018-2023 er blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus, der er vokset i Rigshospitalets egne bygninger.
Det drejer sig om 20 patienter og én ansat.
Men nu kan der altså ifølge Rigshospitalet selv være tale om flere patienter.

For ud over Aspergillus flavus vokser mindst 31 forskellige typer af skimmelsvamp på Rigshospitalet. Det viser rapporter, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Disse andre typer af skimmelsvamp kan givetvis have smittet patienterne.
Det er afgørende nye oplysninger, vurderer lektor Kent Kristensen, der forsker i sundhedsjura ved Aalborg Universitet.
»Hvis Rigshospitalet nu vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at andre sårbare patienter er blevet smittet på hospitalet, bør Rigshospitalet naturligvis også kontakte dem,« siger Kent Kristensen, der har fulgt sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet tæt.
Smittede patienter får nu besked
Rigshospitalet har hidtil understreget, at skimmelsvamp er noget, man kan få alle steder. Og at patienter derfor kan være blevet smittet andre steder end på hospitalet.
»Patienter på Rigshospitalet udsættes for svampesporer overalt. I deres eget hjem, i naturen, på Rigshospitalet, og hvor de ellers færdes,« skrev Rigshospitalet til Berlingske i december, da vi spurgte, om patienter kunne være smittet af hospitalets vægge.
Et lignende budskab gav konstitueret vicedirektør Helen Bernt i P1 Morgen i begyndelsen af januar:
»Der er også svampesporer og skimmelsvamp i folks eget hjem. De findes udenfor og de findes alle vegne.«
Men i den nye redegørelse til Patienterstatningen anerkender hospitalet altså, at flere patienter end hidtil kendt sandsynligvis har fået infektioner, mens de var indlagt.
Et andet sted, hvor Rigshospitalet foretager en kovending, er, at Rigshospitalet nu også har besluttet, at man vil kontakte de patienter, som man vurderer er blevet smittet på Rigshospitalet.

Det har man tidligere afvist, fordi hospitalet vurderede, at der ikke var hjemmel til at informere tidligere patienter om, at de har fået svampeinfektioner fra hospitalets vægge, skakter eller lokaler, mens de har været indlagt på hospitalet.
Men efter et møde med Patienterstatningen i slutningen af februar i år, har hospitalet besluttet at ændre praksis.
Dermed vil Rigshospitalet nu begynde at kontakte de berørte patienter og pårørende, skriver det i redegørelsen til Patienterstatningen:
»Dvs. patienter, hvor skimmelsvampeinfektionen har haft klinisk betydning, som er relevant i forhold til at rejse sag hos Patienterstatningen.«
Den beslutning bifalder lektor Kent Kristensen:
»Rigshospitalet undgår, at patienterne lider et retstab, fordi der nu bliver gjort opmærksom på muligheden for erstatning. Det er bekymrende, at der skulle gå så lang tid, før man fandt ud af, at det var den rette fremgangsmåde.«
Massive skimmelproblemer
Berlingske har siden begyndelsen af januar afdækket omfattende problemer med skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Af et notat til regionsrådet 16. februar fremgik det, at i alt 21 personer – 20 patienter og én ansat – havde fået skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger.
En række kræftsyge børn er blandt de patienter, som har fået en infektion med skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger. For den gruppe af meget immunsvækkede børn kan en infektion med skimmelsvamp være livsfarlig.

Der er vigtigt at understrege, at der er en risiko for at få svampeinfektioner, når man sænker patienters immunforsvar i forbindelse med behandling. Det skriver Rigshospitalet også i redegørelsen:
»Alvorlige skimmelsvampeinfektioner er en sjælden, men velkendt komplikation hos meget immunsvækkede patienter.«
Grunden til, at de hos Rigshospitalet har kunnet konkludere, at de 21 personer har fået svampeinfektioner fra hospitalets bygninger, er, at en ny og unik metode gør det muligt at fastslå gensammensætningen i svampe hos både bygninger og i mennesker.
Sådan kunne man slå fast, at den særlige Aspergillus flavus-svamp fra Rigshospitalets bygninger havde inficeret flere patienter.
Undersøgelse efterlyses
Ifølge Rigshospitalet selv har der de seneste år årligt været cirka 50 patienter, der fik en skimmelsvampeinfektion. Kun en lille del af disse patienter har fået konstateret typen Aspergillus flavus, skriver Rigshospitalet i redegørelsen til Patienterstatningen.
Det er uvist, hvor mange patienter, der er blevet smittet af andre skimmelsvampe fra Rigshospitalet bygninger.

Men luftmålinger, som Berlingske via aktindsigt har fået adgang til, samt rapporter fra private virksomheder, der har foretaget skimmelsanering på hospitalet, viser, at der er fundet andre farlige skimmelsvampe på hospitalet.
På barselsafsnittet og på en kræftafdeling for voksne har man fundet Stachybotrys chartarum. Den er tidligere blevet kædet sammen med lungeblødninger blandt spædbørn.
Den er så giftig, at eksperter, Berlingske har talt med, og som hver dag arbejder med skimmelsvamp, ikke vil være i samme rum som den.
I luftmålinger fra blandt andet kræftafdelingen for voksne og fra børne- og ungeklinikken er der fundet resistente svampe som Aspergillus fumigatus, Aspergillus calidoustus og Aspergillus sydowii.
Ifølge lektor Kent Kristensen bør Rigshospitalet af hensyn til patienternes erstatningsmuligheder afklare, om endnu flere patienters infektioner kan kobles direkte til Rigshospitalets bygninger.
»I hvert fald bør Rigshospitalet undersøge grundigt, om der er sammenhæng mellem patienternes infektioner og skimmelsvamp i bygningerne.«
Rigshospitalets centerdirektør Jannick Brennum understreger, at svampeinfektioner er en velkendt bivirkning ved en række behandlinger på hospitalet, og at svampesporer findes i alle miljøer – også på hospitalet.
»Vi ved ikke, hvor mange af vores patienter der bliver inficerede af sporer, som er på hospitalet. I de fleste tilfælde har vi ikke mulighed for at afgøre det med den diagnostik, der findes i dag,« skriver han til Berlingske, hvor han understreger, at patienter og pårørende er velkomne til at kontakte hospitalet, hvis man har spørgsmål.
Formanden for Region Hovedstadens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K), påpeger, at Patienterstatningen må vurdere, om denne udvidede gruppe af patienter har ret til erstatning.
»Om der reelt er grundlag for erstatning i de konkrete sager, hvor patienter har fået en svampeinfektion på Rigshospitalet eller andre steder, er svært for mig at vurdere som politiker,« udtaler han.