Restauratør David Fischer kan se frem mod endnu en måneds nedlukning: »Det kommer til at have uanede konsekvenser for erhvervsdrivende de næste 15 år«

Landets restaurantejere kan se frem mod endnu en måned med tomme lokaler. Det står klart efter statsministerens pressemøde mandag aften. Restauratør David Fischer har svært ved at overskue de økonomiske konsekvenser og er uenig i regeringens strategi.

»Helt personligt ville jeg ønske, at de fra starten havde sagt, at alle, der er i risikogruppen, skrøbelige og ældre, skulle blive hjemme, så livet og samfundet kunne gå videre udenfor,« siger David Fischer, der ejer den populære Østerbro-restaurant Hos Fischer. Oscar Scott Carl

I snart en måned har David Fischers restaurant stået tom.

Den 43-årige restauratør sælger nu takeawaymad, men må væbne sig med tålmodighed, før han igen kan fylde sin restaurant med gæster.