Restaurantkonge vil ansætte udlændinge: »Danskerne er blevet for forkælede«

Der er mere end 20.000 ledige i København, og alligevel kan virksomhederne ikke finde den arbejdskraft, de skal bruge. En del af forklaringen skal findes i danskernes mentalitet, mener ejeren af restaurantkæden MASH.

Jesper Boelskifte er direktør og stifter af restaurantkæden bag MASH. Linda Kastrup

Siden genåbningen efter coronapandemien har danske restauranter og hoteller råbt på arbejdskraft. Gæsterne vælter ind, men der er ikke nok hænder til at vaske op efter dem.

»Vi har allesammen et kæmpestort hul, der skal lappes, og det er nu,« lyder det fra Jesper Boelskifte, som ejer MASH.