Med det seneste forsvarsforlig blev et bredt flertal i Folketinget i sommeren 2023 enige om at styrke den danske værnepligt.
Det betyder blandt andet, at man vil have flere værnepligtige og en længere værnepligtsperiode for den enkelte. Regeringen har helt konkret forslået at forlænge værnepligten fra 4 til 11 måneder.
Men nu går regeringen endnu længere med deres planer om at udvide værnepligten.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen siger til TV 2, at det også skal gælde for sergenter og løjtnanter – såkaldte befalingsmænd – der skal være to år i forsvaret. Og melder de 480 befalingsmænd, man ønsker årligt, sig ikke frivilligt, kan det blive nødvendigt med tvang, mener forsvarsministeren.
»Vi har jo set tidligere, at man principielt godt kan tvinge folk til at blive sergent, så kan de jo blive militærnægtere, hvis de ikke ønsker det,« siger ministeren til TV 2.
Frivillighed fremfor tvang
Forsvarsforliget 2024-2033 er et tiårigt rammeforlig, hvor forligspartierne løbende skal forhandle delaftaler på plads i hele perioden. I denne omgang værnepligten.
Regeringen forventer, at der vil være 5.000 værnepligtige årligt med den model, de lægger op til. Og en del af dem skal altså bruge to år på at uddanne sig til befalingsmænd, hvis det står til SVM-regeringen.
Men det er ikke alle, der tror på, at tvang er vejen frem.
»Jeg tror, vi får bedre befalingsmænd ud af, at det rent faktisk er nogle, der vil det her. Frem for, at det er nogle, vi tvinger til det. Og to års tvungen værnepligt er rigtig lang tid,« siger Tom Block, der er formand for hærens konstabler og værnepligtige i HKKF, til TV 2.
