»Jeg tror aldrig, christianitterne bliver hele enige om tingene. Så uanset hvad, kan man nok godt finde nogen, der synes, det er en dårlig idé. Det er en del af det liv, der er på Christiania.«
Således svarer boligminister Kaare Dybvad, når han bliver spurgt, om han frygter modstand fra christianitter, hvad angår regeringens nye boligudspil.
Et udspil, der vil placere almene boliger på 10.000 kvadratmeter på Christiania.
Regeringen planlægger således, at en del af de i alt 22.000 almene boliger, som regeringen vil bygge frem mod 2035, skal ligge på Christiania i København.
Netop disse boliger kan christianitterne også selv få del i, lyder det fra boligministeren under et pressemøde afholdt i forbindelse med udspillet.
»Vi synes, det er naturligt, at christianitterne også får glæde af de almene boliger,« forklarer han og henviser til, at nogle af Fristadens beboere også er oppe i alderen, og derfor måske endda kan drage fordel af regeringens initiativ.
Et initiativ, der er også er vendt med Fonden Fristaden Christiania.
»Der har ikke været nogen meget stor modstand mod projektet,« forklarer Kaare Dybvad. Lægger stort tryk på »meget«.
Fra Christianias side lyder det dog, at man endnu ikke vil være for eller imod forslaget. Ikke før man ser noget konkret.
Man stiller sig dog foreløbigt undrende over udspillet, fortæller talsperson Hulda Mader.
»Regeringen kan godt komme med alle mulige forslag, og så må vi kigge på dem. På Christiania har vi netop plads til alle. Vi har hele tiden haft billige boliger. Vi har ikke smidt alle de fattige ud og er endt med et øvre middelklassesamfund som i København.«
»Derfor synes vi, det er interessant, at regeringen pinpointer Christiania. Også fordi to tredjedele er fredet herude, så vi ved slet ikke, hvor de vil bygge henne,« fortæller hun.
Uddyber, at christianitterne selv dårligt kan placere en plantekasse uden at sikre sig, at det ikke går imod reglerne for fredede områder. Og at der i det område, der ikke er fredet, allerede er tæt bebygget.
»Vi siger hverken ja eller nej. Vi tager ikke stilling, før det bliver mere konkret,« fastslår Hulda Mader.
I regeringens udspil, der med egne ord skal sikre 'byer med plads til alle', fremgår det da heller ikke klart, om det rent faktisk er muligt at bygge boliger i fristaden.
Mens det fremgår, at regeringen vil 'undersøge' og 'arbejde målrettet for' at bygge almene boliger på Christiania, fremgår det heller ikke konkret, hvor mange almene boliger der i givet fald kan komme til at blive en del af Christiania.
At Danmark overordnet skal lægge jord til flere almene boliger, blev allerede i sidste uge varslet af statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin tale ved Folketingets åbning.
Her berettede hun blandt andet, at regeringen med udspillet vil forsøge at skabe tre gange så mange nybyggede familieboliger i København. Og at disse skal have en størrelse på typisk mellem 80 og 90 kvadratmeter – og koste omtrent 8000 kroner om måneden.
Fra regeringen lyder det, at man frem til 2035 vil bruge ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden, som yder støtte til netop alment byggeri, på at skabe 22.000 nye almene boliger.
Fonden blev etableret i 80erne, og dens penge stammer fra de almene boligers beboere, der via huslejen indbetaler penge til fonden.
Nybyggerifonden råder i øjeblikket over cirka en milliard kroner, men regeringen foreslår, at der skal etableres en fond for blandede byer, som skal finansieres af Nybyggerifonden.
Den nye fond skal have tilført ti milliarder kroner fra 2022 til 2035. I udspillet er der disponeret fem milliarder kroner fra næste år og til og med 2031.