Godmorgen og velkommen til ugens andet nyhedsoverblik.
I dag kan du blandt andet læse om kritik af regeringens klimaretorik, hemmelige beskeder, der kan fælde Donald Trump, og om et forslag fra børne- og undervisningsministeren, der vil være et nybrud i dansk uddannelsespolitik
Professorer hælder regeringens klimapåstande ned ad brættet
I interview med henholdsvis TV 2 og DR kræver statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) 80 procent opbakning i befolkningen til nye klimatiltag og advarer om nye afgifter. Men de bør udvise lederskab og ikke dække sig bag befolkningen.
Det siger to professorer i statskundskab, Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, til Politiken.
De påpeger således, at det er helt urealistisk at finde så bred opbakning til en politik, der kan kræve en omlægning af vores livsmønster.
»Det er meget, meget få politiske områder, hvor 80 procent har en meget klar opfattelse. Vi skal helt op på emner som holdningen til dødsstraf, før vi kan finde så stort et flertal,« siger Michael Bang Petersen til avisen.
Derfor mener de, at regeringen skal påtage sig ansvaret for at forklare danskerne, hvorfor forandring er nødvendigt for at nå klimamålene.
Tibetaktivister frygter »vild« udmelding fra Hummelgaard
Justitsminister Peter Hummelgaard sagde for nylig til Information, at han ikke kan garantere, at Tibet-demonstranter ikke vil blive ramt af regeringens planlagte lovgivning mod koranafbrændinger.
Laurits Rasmussen, formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, er rystet og kalder det nu en »vild« udmelding i et interview til Berlingske.
»Det lyder, som om vi er på vej i en bekymrende retning,« siger han.
Siden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at regeringen vil begrænse koranafbrændinger, har der været stor usikkerhed om, hvordan lovændringen vil tage form.
Regeringen har officielt meldt ud, at den kigger på »at gribe ind over for forhånelser af for eksempel andre lande, kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder ikke mindst sikkerhedsmæssige«.
Trump tiltalt for fjerde gang: Det bliver et mediecirkus af rang
Nu er USAs tidligere præsident Donald Trump atter tiltalt i en alvorlig straffesag, der potentielt kan give mange års fængsel. Denne gang i Georgia, og netop staten får stor betydning for, hvordan det kommer til at udspille sig. Det skriver Berlingskes korrespondent i Washington, Jacob Heinel Jensen, i sin analyse her til morgen.
For når straffesagen mod Donald Trump begynder i Fulton County i Georgia, bliver det et sandt cirkus. Et realityshow, fristes man til at sige.
Sagen, der tæller 41 anklagepunkter, er meget alvorlig for den tidligere præsident. I ikkeføderale straffesager vil han nemlig ikke kunne fyre anklageren eller benåde sig selv, hvis han – eller en venligsindet partifælle – skulle blive præsident næste år.
Det bliver formentlig den første retssag mod Trump, der bliver tv-transmitteret. Folk vil følge med dagligt på skærme allevegne, som vi også så det i retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard i 2022, og da O.J. Simpson-var anklaget for mordet på sin tidligere hustru, Nicole Brown Simpson, i 1990erne.
Tv-transmitterede retssager har det med at lægge amerikanske gader øde. Befolkningen slubrer det i sig som iskold Coca-Cola i biografens mørke.
Men den helt store forskel er, at denne sag vil få store konsekvenser for USAs fremtid – og for sammenhængskraften i landet.
Læs hele analysen her.
Sundhedsministeren: Kunstig intelligens skal afhjælpe manglen på varme hænder
I et interview til Berlingske bebuder sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun og regeringen vil investere i et nyt superværktøj, der skal være med til at løse manglen på sundhedspersonale.
Svaret er ai. Eller på godt dansk: kunstig intelligens.
Superværktøjet er i øjeblikket en supercomputer, som senest har resulteret i færre komplikationer, kortere indlæggelser og potentielt enorme besparelser i konkrete behandlingsforløb for mere end 100 kræftpatienter i Køge.
Det er et værktøj, som ministeren tror så meget på, at hun og regeringen er klar til at afsætte 500 millioner kroner til området – en pulje, der dog også skal gå til mere pleje i eget hjem.
»Vi kigger ind i en fremtid, hvor antallet af patienter kommer til at stige voldsomt, samtidig med at der ikke er de nødvendige personalemæssige ressourcer,« siger hun og uddyber:
»Hvis ikke vi ser teknologi som en af de vigtigste veje til at robustgøre vores sundhedsvæsen, så får patienterne en dårligere behandling, og medarbejderne kommer til at drukne i patienter.«
Tesfaye vil give faglærte direkte adgang til universitetet
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil åbne en »motorvej« fra erhvervsuddannelserne ind på de videregående uddannelser.
Det fortæller han i et interview til Jyllands-Posten.
Et svendebrev skal således give adgang til universiteter og professionshøjskoler på samme måde som en studentereksamen, mener Mattias Tesfaye og SVM-regeringen.
»Man skal ikke risikere at lukke døre for sig selv, hvis man vælger en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet. I dag kan en student med fransk på A-niveau komme direkte på maskinmesterskole, mens en smed skal tage supplerende kurser,« siger børne- og undervisningsministeren til avisen.
Han understreger dog også, at et hvilket som helst svendebrev ikke skal give adgang til alle videregående uddannelser – men at relevante faglærte uddannelser skal være adgangsgivende i sig selv til udvalgte lange og mellemlange uddannelser.
Artiklen kan læses i Jyllands-Posten.
Det sker i dag
Socialdemokratiet samles til sommergruppemøde i Horsens.
Cykelløbet PostNord Danmark Rundt starter og slutter med første etape i Aalborg.
FC København spiller klokken 19.00 den anden og afgørende Champions League-kvalifikationskamp mod Sparta Prag i den tjekkiske hovedstad. Vinder københavnerne, går de videre til playoffrunden om at komme med i Europas fineste fodboldselskab.
Det var alt fra dagens nyhedsoverblik.
