Regeringen har brugt over 49 millioner på coronapiller, som læger ikke vil bruge: »Hellere spilde pengene end behandle folk med det her«

Folketinget og regeringen har indkøbt coronapiller for 49,5 millioner kroner, som ikke er godkendt til brug. Sundhedsøkonomer kritiserer indkøbet, og praktiserende læger vil ikke udskrive præparatet til deres patienter, da pillerne ifølge dem både kan være skadelige og i værste fald medvirke til, at nye varianter opstår.

Det skulle være det nye våben i kampen mod coronavirus.

Coronapillerne fra medicinalfirmaet Merck, som Folketingets Finansudvalg nikkede ja til at bruge 49,5 millioner kroner på efter ønske fra regeringen og anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Der er bare et problem: De praktiserende læger vil ikke udskrive dem, fordi de kan være skadelige.

Pillerne fra Merck kaldes Lagevrio. Der er foreløbig indkøbt 50.000 styk, og de skal gives ved, at personer i risikogruppen for et alvorligt forløb med covid-19 kan henvende sig til deres praktiserende læge, som så kan udskrive medicinen.

Men det har mange af de praktiserende læger overhovedet ikke lyst til. Det fortæller Anders Beich, coronatalsmand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der er de praktiserende lægers faglige fællesskab.

»Vi kommer aldrig til at behandle med det, bare fordi man har indkøbt medicinen. Hellere spilde pengene end behandle folk med det her præparat, hvor dokumentationen for sikkerhed og effekt ikke er i orden,« siger Anders Beich.

Han mener, at dokumentationen for pillernes virkning er alt for mangelfuld, og at nogle af de data, der er fra forsøg med pillerne, viser en decideret negativ effekt på patienterne.

»Mange praktiserende læger er rigtig kede af at skulle ordinere den her medicin. Det er ældre mennesker og mennesker i risikogrupper, der ville skulle behandles med det her præparat. Det er ikke et tilfældigt udsnit af befolkningen, vi går i gang med at behandle,« siger han.

Kan skabe nye varianter

Anders Beich har været i kontakt med mange læger, der udtrykker sig negativt om at skulle udskrive præparatet. Desuden har han foreløbig ikke kendskab til læger, der har udskrevet medicinen til en patient, eller til patienter der har efterspurgt præparatet hos deres læge.

I værste fald kan tabletterne medvirke til, at nye varianter opstår, fortæller Anders Beich. Det skyldes, at pillerne virker ved at fremkalde mutationer i virus uden nødvendigvis altid at eliminere den. Det er dog mest en teoretisk bekymring, understreger han.

Pillerne fra Merck er endnu ikke godkendt til brug af Det Europæiske Lægemiddelagentur, men de har »givet anbefalinger«, så de enkelte EU-lande kan bestemme, om de vil anvende dem.

»Jeg forstår ikke, at Sundhedsministeriet og Sundhedsministeriet ikke ventede på, at pillerne bliver godkendt. Danske læger lægger meget stor vægt på dokumentation – og med rette,« siger Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Jakob Kjellberg, professor i Sundhedsøkonomi ved det nationale forskningscenter VIVE, mener også, at købet af pillerne gik »meget stærkt«.

»Det var lidt af et sats, fordi der ikke er så meget dokumentation. Nogle gange går sats godt, og nogle gange går sats mindre godt. Det her kan vise sig at blive et af de sats, der ikke går så godt,« siger han og uddyber:

»Hvis lægerne ikke vil bruge dem, nytter det ikke meget, at man har købt dem. Man kan kun få pillerne, hvis lægerne udskriver dem, og hvis de ikke vil det, så er pengene som sådan spildt. Det er jo trist,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsstyrelsen: »Vi har ikke sagt, det er mirakelmedicin, tværtimod«

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, »forstår godt skepsissen« fra lægerne, men han mener dog ikke, at Sundhedsstyrelsen lovede noget, den ikke kan holde, da man anbefalede at købe pillerne.

»Det er lægemidler, som ikke er egentlig godkendt, og hvor vi stadig er ved at analysere data. Jeg mener ikke, vi har prøvet at sælge det som noget, det ikke er. Vi har ikke sagt, det er mirakelmedicin, tværtimod har vi meget tydeligt sagt, at det ikke er det,« siger han.

Søren Brostrøm fortæller, at man under normale omstændigheder havde krævet mere dokumentation.

»På den vis er jeg enig i kritikken. Men man misser den særlige situation, vi står i,« siger han med henvisning til smittetallene og omikronvarianten.

Kan du forstå, at nogle bliver bekymrede, når de hører, at man under normale omstændigheder havde krævet mere dokumentation?

»Det forstår jeg godt. Men det er ikke det samme, som at vi ikke har gennemgået de data, der ligger. Selvom det ikke er godkendt, ligger der en anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, som vi har lænet os op ad,« siger Søren Brostrøm.

Berlingske har over flere dage forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Vi ville blandt andet gerne have spurgt ham, hvorfor regeringen ikke ventede til pillerne var godkendt, om hvorvidt det var en fejl at bruge så mange penge på pillerne, og hvad man vil stille op med pillerne, når læger ikke vil udskrive dem.

Dette har han dog ikke ønsket at stille op til.