Det kan medføre en »væsentlig« reduktion i den udledte forurening i København, hvis regeringens planer om skærpelse af miljøzoner og nye nul-emissionszoner føres ud i livet.
Det vurderer Steen Solvang Jensen, der er seniorforsker ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der også sætter tal på, hvor meget det kan komme til at betyde ud fra tidligere analyser.
Regeringens udspil fremlægges ifølge Politiken senere på ugen, men planen handler om at få færre dieselbiler i byen. De kommende tiltag indebærer en regelændring, der vil gøre det muligt for nogle få kommuner at indføre nye nul-emissionszoner i mindre områder – dog med mulighed for, at beboere kan dispenseres, så de ikke med ét bliver tvunget til at droppe dieselbilen. Men den mest markante effekt vil ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) være en skærpelse af eksisterende miljøzoner.
Den vil betyde, at dieselbilejere vil være nødt til enten at skifte bil eller få monteret et partikelfilter for at måtte køre ind miljøzonerne i København eller andre større byer.
Det kommende udspil stammer fra det »forståelsespapir«, som regeringen og dens støttepartier lagde frem i forbindelse med folketingsvalget i juni 2019. Her stod: »Et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner«.
Steen Solvang Jensen forklarer, at man i Danmark allerede har indført tiltag for tunge køretøjer og varebiler i de eksisterende miljøzoner. Det nye er at inddrage dieselpersonbilerne, så de også er omfattet af miljøzonerne.
Og det vil medføre en markant reduktion i udledningerne, forklarer han og finder nogle tal frem.
Forskergruppen har regnet på flere scenarier. Ét scenario, hvor man indfører tiltag for alle typer køretøjer – herunder både lastbiler, varebiler og dieselpersonbiler – og et andet scenario, hvor dieselpersonbilerne ikke er inddraget. Ved at se på forskellen på de to scenarier kan Steen Solvang Jensen sige noget om, hvor store reduktioner de nye planer kan forventes at medføre. Beregningerne handler om reduktionen i 2022.
Rundt regnet dobbelt så stor effekt
Hans konklusion lyder således:
»Hvis man også indfører regler for dieselpersonbiler, vil det kunne sænke udledningerne lige så meget som de tiltag, der allerede er indført for vare- og lastbiler ved den seneste revision af miljøzonerne i 2019. Eller sagt på en anden måde: Ved at tage dieselpersonbilerne med får vi samlet set en effekt, der er rundt regnet dobbelt så stor, som hvis vi udelod dieselpersonbilerne og kun havde tiltag for vare- og lastbiler.«
De eksisterende tiltag for tunge køretøjer og varebiler har ifølge Steen Solvang Jensen medført et fald på omkring 11 procent i NOx-udledningerne og 25 procent mindre partikeludledning. Inddrager man også dieselpersonbilerne, vil de samlede fald være oppe på 21 procent og 64 procent ud fra tidligere gennemførte analyser. Altså groft sagt en dobbelt så stor samlet effekt, når kravene også omfatter dieselpersonbiler.
Ole John Nielsen, der er professor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i luftforurening, siger, at det er svært at sætte tal på de forventede reduktioner ved regeringens plan.
»Tallene er behæftet med stor usikkerhed. Men vurderingen lyder meget rimelig,« siger Ole John Nielsen om beregningerne fra Steen Solvang Jensen.
»En anden positiv konsekvens ved at skærpe miljøkravene er, at man minimerer støj- og lugtgener. Det er værd at tage med,« siger han.
Selvom der udledes mindre forurening i København, vil luftforureningsniveauet ikke falde tilsvarende. Det skyldes, som Berlingske også har beskrevet tidligere, at langt den største del af luftforureningen kommer fra udlandet.
Når vinden blæser, flyver forureningen også ud af landet. Problemerne eksporteres. Men de kommende reduktioner vil derfor også mindske eksporten.
Beregninger tyder på, at omkring 440 københavnere døde for tidligt af luftforurening i 2019, men kun 38 af dødsfaldene skyldtes den lokale forurening i København, der primært stammer fra vejtrafik og brændeovne.
»De skærpede miljøzoner vil bidrage til at reducere antallet af for tidlige dødsfald yderligere,« forklarer Steen Solvang Jensen.
De for tidlige dødsfald skyldes især fine partikler. Fine partikler, der kaldes PM2,5, er partikler med en diameter op til 2,5 mikrometer, dvs. tusindedele millimeter. Altså partikler, der er så små, at de kan komme ned og genere den nedre del af luftvejene.
