Regeringen afviste en undersøgelse – så tilpassede den kortet efter terrænet. Ifølge kommentator er det en »tikkende bombe« for Mette Frederiksen

Dagens politiske aftenpost: Tre minutters valgoverblik på dagen, hvor Moderaterne præsenterede en akut »redningsplan« til det, Lars Løkke Rasmussen kalder et »sygt« sundhedsvæsen, hvor der tegnede sig et solidt flertal for en undersøgelse af FE-sagen, og hvor Berlingskes ansvarshavende chefredaktør forsøgte det umulige – at løse gåden om Papes nedsmeltning.

Torsdag ville statsminister Mette Frederiksen (S) afvente domstolene, før hun eventuelt ville se på en undersøgelse af FE-sagen. Nu er regeringen vendt, efter at der tegnede sig et flertal. Socialdemokratiet forsøger nu at tage styringen i sagen, lyder det fra politisk kommentator – men hun vil have »en tikkende bombe under sin taburet«. Thomas Lekfeldt (arkiv)

Godaften og velkommen til Berlingskes politiske aftenpost.

Kulturnatten i København er netop skudt i gang med 220 særarrangementer, som kun finder sted denne ene gang om året. Men inden du eventuelt begiver dig ud i hovedstaden, vil denne skribent gerne tilbyde dig at blive ordentligt klædt på.