Psykolog til forældre og lærere: Tal med dit barn, før du søger efter en diagnose

Psykolog Gitte Haag oplever, at stadig flere børn mener, at de har en psykisk lidelse, hvilket dog ikke altid tilfældet. Hun mener, at forældre, lærere og børn alt for hurtigt tænker i diagnoser og peger på, at forældre i stedet bør tage en snak med barnet.

Selv om børn ofte selv mener, at de lider af en depression, skal forældrene ikke med det samme tænke, at de skal søge professionel hjælp. Man skal i første omgang forsøge at forstå, hvorfor børnene siger, som de siger, mener en psykolog. Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Gitte Haag har travlt. Rigtig travlt.

Hun er psykolog og får stadig flere børn til samtale, fordi barnet selv, forældrene eller lærere mener, at barnet har en diagnose. Men det er ikke altid tilfældet.