Det skaber mere utryghed, end det fjerner, og det strider mod al viden på området.

Så hård er dommen over statsminister Mette Frederiksens (S) ønske om en strafreform, der blev beskrevet i Berlingske i går.

Kritikken kommer fra Linda Kjær Minke, professor ved Syddansk Universitet (SDU), forskningsgruppeleder på Juridisk Institut og medlem af Det Kriminalpræventive Råd.

Men kritikken stopper ikke der, for statsministeren foreslår en række tiltag, der slet ikke vil virke, mener Linda Kjær Minke.

»Det er en meget markant udmelding fra statsministeren. Det kan få store konsekvenser for vores retssystem, men det vil ikke virke efter hensigten,« siger hun.

I et stort interview med Berlingske foreslår Mette Frederiksen en retsreform, der skal hæve straffen »markant« for især personfarlig kriminalitet.

Ifølge statsministeren er folk nemlig begyndt at indrette deres liv efter utrygheden, så man eksempelvis ikke tager kollektiv trafik på bestemte tidspunkter.

Der er bare næsten ikke noget i statsministerens melding, der giver mening, mener Linda Kjær Minke.

»Forskningen viser jo, at længere fængselsstraffe generelt ikke har nogen præventiv virkning – især på personfarlig kriminalitet. Vil vi kriminalitet til livs, så handler det om at satse på det forebyggende. Det lyder ikke så barskt, men det er jo det, der virker,« siger hun.

Linda Kjær Minke peger på, at statsministeren blandt andet specifikt nævner trygheden i Storkøbenhavn, når man tager toget.

Det gør hende med egne ord »rundforvirret«.

Er det din overbevisning, at længere straffe vil ændre på den tryghed?

»Nej, det har jeg da svært ved at forestille mig. Statsministerens antagelse er, at en voldsperson overvejer strafferammen, inden vedkommende begår kriminalitet. Med den logik ville USA have tæt på nul drab, fordi de jo har dødsstraf. Men den logik er naturligvis forfejlet,« siger professoren.

Et angiveligt mørketal

Spørger man statsminister Mette Frederiksen, er kriminaliteten faktisk større, end vi aner. Det sagde hun i interviewet med i Berlingske.

»Jeg tror, der er et kæmpe mørketal – at der er masser af kriminalitet og chikane, som folk simpelthen ikke anmelder længere i det her samfund,« sagde Mette Frederiksen.

Men det er der ikke ifølge Linda Kjær Minke. Det har faktisk aldrig været bedre.

Hun henviser til en pressemeddelelse, som Justitsministeriet udsendte 19. april 2022. Pressemeddelelsen henviser til den årlige offerundersøgelse.

»Den undersøgelse er mega vigtig, blandt andet fordi den fortæller os om mørketallet. Anmeldelsesprocenten er steget – altså er man mere tilbøjelig til at anmelde, og mørketallet er altså blevet mindre,« siger Linda Kjær Minke, der også påpeger, at der aldrig har været færre ofre for vold.

Hun påpeger desuden, at også længden af straf er steget markant de seneste år.

Farlige enkeltsager

I februar 2020 førte meningsløs vold mod en ung mand i den københavnske festgade Gothersgade til debat om vold i nattelivet.

Den dengang 19-årige mand fik først et slag i hovedet, så han faldt ud foran en bil på kørebanen.

Bilen nåede at undvige, men før offeret kunne rejse sig op, blev han trampet gentagne gange i hovedet.

Den sag har gjort et dybt indtryk på statsministeren, der bruger den som et eksempel på, at straffen er for mild. En 18-årig blev for idømt seks måneders fængsel.

Men selvom det er effektfuldt at pege på enkeltsager, advarer Linda Kjær Minke om netop det.

»Vi kan altid finde enkeltsager. Det er det, der er problemet. Når vi dykker ned i enkeltsager, så bliver vi jo alle sammen forfærdede. Men humlen er, at det går den rigtige vej. Der er mindre vold end tidligere, men det budskab er selvfølgelig ikke lige så skarpt.«

Siger du i virkeligheden, at statsministeren med sin udmelding gør flere utrygge?

»Ja. Man får jo indtrykket af, at der foregår ting, der ikke gør. Det forstærker jo den bekymring og frygt i befolkningen, som hun selv vil til livs.«

Men hvad med retsfølelsen, som statsministeren også mener bliver krænket, når man får få måneders fængsel for grov, livstruende vold?

»Vi kommer aldrig enkeltsager til livs. Det med retsfølelsen er et meget luftigt begreb, der kan betyde forskelligt fra person til person. Nogle vil bestemt få det bedre af, at en voldsperson får en længere straf. Andre ikke.«

Hun henviser til en undersøgelse af forsker Flemming Balvig, der for år siden lavede en undersøgelse af retsfølelsen i befolkningen.

Den viste blandt andet, at de adspurgte svarede, at domstolene dømte hårdere, end de selv ville have gjort.

»Hvis man vil gøre noget for retsfølelsen, så kunne man sætte ind for at få nogle kortere behandlingstider, så ofre kan få en afklaring hurtigt. Og så kunne man tage bedre hånd om ofrene. Det ville også gøre noget godt for retsfølelsen,« siger Linda Kjær Minke.