Et fitnesscenter, et bibliotek, to vinkældre og et walk-in-closet. 

Fire soveværelser, tre stuer, to badeværelser og et køkken. 

I alt 12 værelser fordelt på 527 kvadratmeter og en dertilhørende 6.267 kvadratmeter stor grund.

Det er, hvad villaen på Vedbæk Strandvej 478 kan byde på. Den er sat til salg for 120 millioner kroner, og med en kvadratmeterpris på næsten 228.000 kroner er villaen i Vedbæk den dyreste bolig på markedet i Region Hovedstaden lige nu.

Denne villa i Vedbæk er den dyreste på markedet lige nu.
Denne villa i Vedbæk er den dyreste på markedet lige nu. Boliga

Boliga har samlet en liste over de ti dyreste liebhaverboliger, villaer og landejendomme til salg i Region Hovedstaden lige nu.

De fleste adresser befinder sig nord for København, og udbudsprisen på tre af de luksuriøse boliger løber op i et trecifret millionbeløb, mens den billigste på listen kan købes for 68 millioner kroner.

Nummer to på listen finder man i Holte, hvor man for 120 millioner kroner kan få en 689 kvadratmeter stor villa med 25 værelser. 

Villaen i Holte ligger på en 6.606 kvadratmeter stor grund.
Villaen i Holte ligger på en 6.606 kvadratmeter stor grund. Boliga

Huset på Dronninggårds Allé 82 ligger på en 6.606 kvadratmeter stor grund med udsigt til Furesøen, og under græsplænen gemmer der sig en 500 kvadratmeter stor parkeringskælder med plads til 35 biler.

Villaen i Taarbæk kan købes til 100 millioner kroner.
Villaen i Taarbæk kan købes til 100 millioner kroner. Boliga

Et billardrum, en balkon, tre soveværelser, to stuer, fire badeværelser, to køkkener, et gæstehus. Læg dertil en direkte udsigt til Øresund og en privat sandstrand.

Det kan den tredjedyreste villa på listen byde på. Villaen fordeler sine 396 kvadratmeter på otte værelser og befinder sig i Klampenborg, på Taarbæk Strandvej 38, hvor den lige nu kan købes for 100 millioner kroner. 

Villaen i Hellerup er 1.268 kvadratmeter stor.
Villaen i Hellerup er 1.268 kvadratmeter stor. Boliga

På listens fjerdeplads finder man en herskabsvilla på Hambros Allé i Hellerup, der med sine 1.268 kvadratmeter er den største på listen.

For 95 millioner kroner får man så også en villa opdelt i fire store herskabslejligheder, en tempereret vinkælder, et orangeri, et privat fitnesscenter og en tredobbelt garage.

Landejendommen på Veksø ligger på en grund på to millioner kvadratmeter.
Landejendommen på Veksø ligger på en grund på to millioner kvadratmeter. Boliga

På Store Valbyvej 276, Veksø, kan man for 88 millioner kroner købe sig en delvist fredet liebhaverejendom fra 1819 med en grund på næsten to million kvadratmeter og et boligareal på 504 kvadratmeter.

Villaen i Klampenborg har været svær at komme af med.
Villaen i Klampenborg har været svær at komme af med. Boliga

Nummer seks på listen ligger på Dyrehavevej 38 i Klampenborg. Herskabsvillaen koster 78 millioner kroner og fordeler sine 503 kvadratmeter på 12 værelser. 

Det har øjensynligt været svært for ejerne at komme af med villaen, der har været til salg på markedet i lidt over et år.

Du kan se de resterende boliger på listen her.