Godmorgen kære læser og velkommen til dagens nyhedsoverblik.
I dagens overflyvning skal vi et smut forbi en meget omdiskuterede amerikansk guvernør, og så skal runde Herlev Hospital, hvor mobning, vold og tunge arbejdsbyrder plager de ansatte, men vi skal også vanen tro kaste et blik på de historisk høje energipriser.
Og så skal vi forbi et sprog, der er i stor fare for at uddø.
Lad os komme i gang.
Republikansk kandidat fløj indvandrere op i Obamas baghave
Vi starter med at flyve over på den anden side af Atlanten, hvor Floridas guvernør Ron DeSantis har gennemført sin hidtil mest provokerende manøvre.
Han har nemlig brugt Floridas skattedollars på at chartre to fly, samle 50 migranter op i Texas, flyve dem til Florida og derefter 1.000 kilometer mod nord til øen Martha’s Vineyard.
Og det er ikke, hvilken som helst vingård, men en luksuøs ud for Massachusetts, hvor familien Obama ejer en villa til omtrent 90 millioner kroner.
Det er også et sted, familien Clinton, Oprah Winfrey og den øvrige liberale superelite holder ferie i milliondyre villaer.
Med sig havde flyene et helt særligt budskab: Hvis I rige demokrater vil have åbne grænser, så kan I selv tage jer af indvandrerne. Her er de.
Læs hele historien i dagens Berlingske.
Problemerne står i kø på et af landets største akuthospitaler
Vi sætter kursen hjem til Danmark, hvor nærværende avis kan fortælle, at mobning, vold og tunge arbejdsbyrder plager de ansatte på Herlev Hospital.
Og mængden af problemer med arbejdsmiljøet på forskellige afdelinger er så stor, at ansatte er brudt grædende sammen.
Det viser en række påbud fra Arbejdstilsynet, der var på et rutinemæssigt tilsynsbesøg på hospitalet i april og maj, hvor tilsynet havde særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Her fremgår en sag om mobning på Afdelingen for Nyresygdomme, mens ansatte på Akutmodtagelsen døjer med et stort arbejdspres og en overhængende fare for, at udadreagerende patienter tyr til vold mod dem.
»Ethvert påbud fra Arbejdstilsynet skal tages alvorligt. Ledelsen har pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt,« siger Peter Hagedorn-Rasmussen, der er lektor på RUC ved Center for Arbejdslivsforskning.
Han fortæller samtidig, at et skadeligt arbejdsmiljø kan gå ud over patientsikkerheden.
Der er blevet givet mange påbud om at få styr på arbejdsforholdene. Det har ført til, at hospitalet fik et såkaldt kompetencepåbud i slutningen af juli.
Læs hele historien i dagens Berlingske.
Emilie blev gang på gang udskrevet til ingenting, til sidst vandt spiseforstyrrelsen
Berlingske sætter i en række artikler fokus på psykiatriens behandling af unge med spiseforstyrrelser. I den forbindelse giver vi ordet til forældrene, der fortæller om, hvad de oplever som et umenneskeligt system.
Lotte Lous datter, Emilie, blev blot 18 år gammel, og forinden gik der to år, hvor Emilie dagligt kæmpede med en spiseforstyrrelse og fik den ene behandling efter den anden.
Men flere gange blev Emilie i uger adgangen udskrevet til ingenting.
»Jeg bebrejder ikke psykiatrien hendes død, det tror jeg ikke, man kan. Men jeg bebrejder psykiatrien, at den gang på gang overlod hende til sig selv – til hendes spiseforstyrrelse. At den ikke tog ansvar og fulgte op efter indlæggelserne,« siger Lotte Lou til Berlingske.
Forældrenes fortællinger bliver bakket op af den største patientorganisation på området, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Lotte Lou har sagt ja til at fortælle Emilies historie, som du kan her.
På særlig et tidspunkt stiger danskernes elregning
De danske husholdninger er voldsomt pressede af de vildtvoksende energipriser, og med prisen på fem kroner per kilowatt-time har prisen på elektricitet nu nået et historisk højt niveau.
Men nu tager danskernes elregning endnu et nøk opad. Det skyldes, at de danske netselskaber, der transporterer strømmen fra vindmøller og kraftværker gennem kabler i elmaster til hjemmets stikkontakt, sætter deres såkaldte nettarifafgifter op.
Og det gør ekstra ondt på pengepungen.
Helt konkret betyder det, at en familie på Sjælland vil opleve, at prisen på el alene for nettarifafgiften stiger med 85 øre pr. kilowatt-time strøm mellem kl. 17 og 21, som er spidsbelastningsperioden.
En familie på fire, der bor i et parcelhus, vil dermed skulle betale cirka 67 kroner ekstra om måneden, hvilket svarer til 800 kroner mere om året.
Det er netselskaberne større udgifter, der er skyld i prisstigningerne.
Der kan du læse mere om hos Politiken.
Dansk tegnsprog er på vej mod afgrunden
Og nu til historien bag dagens overskrift. Dansk tegnsprog har de sidste år gennemgået en større udvikling, som har stor betydning for sprogets fremtid.
Det har nemlig mistet de fleste af sine potentielle brugere på meget kort tid, da mange af de børn, der er døve eller mister hørelsen i de første leveår, når at blive opereret og får et cochleaimplantat (CI), der via elektroder i øresneglen kan genskabe noget af hørelsen.
Dermed kan de fleste børn sætte kurs mod folkeskolen, hvorfor de ikke lærer tegnsprog. Helt konkret er antallet på de danske døveskoler faldet fra 350 i 2002 til 50 i 2020.
Og det har »fatale konsekvenser«, fortæller Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor i anvendt lingvistik på Københavns Universitet, til Politiken.
»Dansk tegnsprog trives stadig blandt voksne døve, men der rekrutteres færre og færre nye talere, så døvemiljøet vil blive mindre og mindre,« siger hun.
Herudover har det danske tegnsprog fået mærkatet »sårbart« på University of Central Lancashires oversigt over verdens tegnsprog.
Læs hele historien hos Politiken.
Det sker i dag
Nationalbanken inviterer til pressemøde klokken 10:30, hvor direktør Lars Rohde præsenterer ny prognose for dansk økonomi. Nationalbankens analyser »Udsigter for dansk økonomi« og »Monetære og finansielle tendenser« samt »Årsrapport« offentliggøres på Nationalbankens hjemmeside klokken 9:30.
Kronprinsparret fortsætter deres besøg i New York for at deltage i møder og arrangementer i forbindelse FNs 77. Generalforsamling. Under besøget vil kronprinsparret deltage i en række arrangementer med særligt fokus på temaer inden for FNs 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
Retten i Lyngby indleder sagen om en række investorer i udlandet, der kræver i alt 3,2 milliarder kroner i erstatning af Thomas Borgen, der er tidligere topchef i Danske Bank. De hævder at tabt mange penge på grund af bankens aktiviteter i Estland. Det kan du læse meget mere om her.
Berlingskes journalist Julie Schneider dækker sagen tæt de kommende dage.
