Godmorgen og velkommen til dagens overblik.
I går slog smittetallene for anden dag i træk rekord, og i dag fylder corona stadig en stor del af dagsordenen på landets dagblade. I dagens overblik bringer vi blandt andet historien om, hvorfor tallene for coronapresset på landets hospitaler kaldes »misvisende«.
Men du kan også læse om, hvordan populære sporingsgadgets misbruges til lyssky formål, og hvordan en ny undersøgelse af unges alkoholvaner får eksperter til at råbe op.
Først får du her de aktuelle coronatal:
Inden du går i gang med resten af dagens overblik, kan du med stor fordel tjekke Berlingskes nyhedspodcast ud:
»Misvisende«: Tal for coronapres på hospitaler er alt for høje
Vi lægger ud med en historie her fra Berlingske. Antallet af indlæggelser for covid-19 ligger i øjeblikket i den høje ende af skalaen, men i virkeligheden er presset på de danske hospitaler ikke nær så højt, som de officielle tal afspejler.
Et meget stort antal af de indlagte, som ifølge de nationale opgørelser er indlagt med covid-19, er nemlig indlagt til behandling for helt andre lidelser, eksempelvis psykiske sygdomme.
Antallet af patienter, der decideret er indlagt på grund af covid-19, er derfor noget lavere, end de officielle tal indikerer.
Det er vurderingen i landets største region, Region Hovedstaden, der vender det blinde øje til tallene fra SSI og i stedet styrer sin indsats og behovet for coronakapacitet på hospitalerne ud fra sine egne tal, der opfattes som mere retvisende.
»Tallene bliver misvisende, hvis man tæller dem med, der er indlagt med noget andet, selvom de også har covid. Man bør se på dem, der er indlagt på grund af covid. Det er vigtigt, at kapaciteten passer til behovet, og at der ikke sættes flere ressourcer af til corona, end det er nødvendigt. Der er masser af patienter med andre lidelser, der har brug for behandling, og som står og venter på at komme til,« siger medlem af forretningsudvalget i Region Hovedstaden Leila Lindén (S).
Læs hele historien her.
HK vil fratage arbejdsgivere retten til at have elever ved gentagne krænkelsessager
Hvis en arbejdsplads gentagne gange danner ramme om krænkelser af medarbejdere under uddannelse, skal arbejdsgivere kunne miste retten til at uddanne elever, lærlinge eller praktikanter.
Det kræver formand for fagforeningen HK Anja C. Jensen, skriver Finans. Forslaget kommer på baggrund af flere grove sager med krænkelser mod elever, som HK har håndteret, men også på grund af den aktuelle debat om krænkelser, eksempelvis på TV 2.
»Vi er nødt til at se på, hvordan vi beskytter elever bedre. Vi har set det med journalistpraktikanter på TV 2, og vi har også selv haft en grov sag med seksuelle krænkelser af HK-elever på en stor arbejdsplads. Det er ofte eleverne, der er de mest sårbare. Derfor skal det være nemmere at stoppe en elevfabrik, hvor de bliver krænket one-by-one,« siger Anja C. Jensen til Finans.
Efter nytår fortsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne og fagbevægelsen om at sætte ind over for krænkelser på arbejdspladsen. Her vil Anja C. Jensen bringe kravet om at kunne sortliste arbejdsgivere på forhandlingsbordet.
Ny undersøgelse om unges alkoholforbrug får eksperter op af stolen: »Forældrene bliver koblet helt af«
Langt flere forældre bør tale med andre forældre og lave aftaler om, hvor meget øl, cider og spiritus børnene må drikke.
Sådan lyder opråbet fra en række eksperter på baggrund af en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Undersøgelsen, som du kan læse på berlingske.dk, viser, at blot 14 procent af forældre til børn i alderen 13 til 17 år laver aftaler eller taler med deres børn om børnenes alkoholforbrug.
Og det er alt for få, lyder det fra Sundhedsstyrelsen samt Alkohol og Samfund.
»Vi ved fra forskning, at børn bruger færre rusmidler, hvis forældrene involverer sig i deres børns sociale liv og har kontakt til vennerne og deres forældre. Derfor bør langt flere forældre komme på banen og lave fælles aftaler for, hvor meget alkohol børnene i vennegrupperne må drikke,« siger Maria Koch Aabel, der er chefkonsulent inden for forebyggelse og sundhedsfremme i Sundhedsstyrelsen.
Læs hele historien her.
Eksperter vurderer, at fjerde vaccinestik kan blive nødvendigt
Mens flere og flere danskere i øjeblikket får tredje stik, har TV 2 spurgt fire forskellige eksperter, om danskerne også skal forberede sig på et fjerde stik engang ude i fremtiden.
De fire eksperter er alle enige om, at sårbare og ældre skal forvente at blive vaccineret årligt, men for andre grupper afhænger det af omikron, lyder det fra eksperterne.
»Vaccinerne har ikke været lige så effektive, som hvis der ikke havde været nye varianter. Men vaccinerne er grunden til, at vores sundhedssystem ikke ligger ned. Jeg havde også forestillet mig, at vi nok skulle have et tredje stik på et tidspunkt. Men omikronvarianten har betydet, at vi har skullet rulle det ud hurtigere, end nogen kunne have forudset,« siger Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospitalet.
Eksperterne peger dog på, at der kan blive udviklet nye og bedre vacciner, der giver længere immunitet end de vacciner, der er tilgængelige i dag, og derfor ikke vil kræve revaccination så ofte.
Populære sporingsgadgets misbruges til stalking
De er skabt til at kunne hjælpe med at finde nøgler, punge eller andre ting, der har det med at forsvinde.
Men de små sporingsenheder, der de seneste år er blevet populære, misbruges også i nogle tilfælde til at overvåge mennesker. Det fortæller Dansk Stalking Center til DR.
Det drejer sig eksempelvis om Apples Airtag, der er en lille brik, der fungerer ved at sende signaler til telefonen om, hvor brikken er. Har man eksempelvis sat brikken på sine nøgler eller sin pung, kan man derfor altid spore sig frem til, hvor man har lagt sine ting.
Men placerer en stalker eksempelvis et airtag på en persons bil, i en taske eller lignende, kan man også misbruge sporingsenhederne til at overvåge mennesker.
Hos Dansk Stalking Center modtager man henvendelser fra danske stalkingofre, som er blevet overvåget ved hjælp af de små, skjulte sporingsenheder, fortæller souschef og leder af videnscentret Dianna Bomholt.
»Vi oplever denne type tracking som et stort problem. Mere end 30 procent af dem, vi rådgiver, fortæller via spørgeskemaer, at de er blevet stalket via enten GPS-signal eller mindre sporingsenheder som dem fra Apple. Og tallet er reelt endnu højere, da der formentlig er mange, som slet ikke opdager overvågningen,« siger hun til DR.
