Det er en »antidemokratisk handling«, at Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, har deltaget i et arrangement, hvor der blev afbrændt en dukke påklistret et billede af Lars Løkke Rasmussens ansigt og efterfølgende har delt det offentligt på sociale medier.
Det er dommen fra De Konservatives gruppeformand i København, Jakob Næsager, der konstaterer, at han er »dybt rystet« over sagen.