Politiformand om slankning af Rigspolitiet: Det løser ikke problemet

De Radikale, Konservative, SF, Venstre og Dansk Folkeparti har meldt sig klar til at slanke landets øverste politimyndighed, Rigspolitiet, i forbindelse med det næste politiforlig.

Partierne mener, at Rigspolitiet med sine 1.900 ansatte binder for mange af politiets ressourcer, og de vil derfor have medarbejdere og finansiering flyttet fra Rigspolitiet og ud i de enkelte politikredse, så politiet i højere grad er til stede blandt borgene. Det kunne Berlingske fortælle lørdag.

Men det er ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, forkert at tro, at man kan løse politikredsenes problemer med en massiv arbejdsbyrde og ophobning af overarbejdstimer og samtidig få flere betjente i gadebilledet blot ved at hente nogle medarbejdere fra Rigspolitiet.

»Det er forkert, hvis nogen tror, problemet er løst, hvis man bare fjerner nogle af alle dem i Rigspolitiet. Det er slet ikke der, vi er,« siger Claus Oxfeldt til Berlingske.

Kan ikke sende akademikere ud på patrulje

Han mener, at det er at stikke blår i øjnene på folk, hvis man siger, at en slankning af Rigspolitiet vil føre til flere gadebetjente i politikredsene.

»1.300 af rigspolitiets medarbejdere er jo ACere (akademikere, red.), og du kan ikke rykke ACere ud og lave politiarbejde og sætte dem ud i en patruljebil,« siger Claus Oxfeldt og understreger, at de politifolk, der er i Rigspolitiet, udfører et meget vigtigt stykke arbejde.

»Det er cirka 600 politifolk i Rigspolitiet, og cirka 200 af dem er lærere på politiskolerne – jeg vil kæmpe med næb og klør mod, at man skærer ned på det, fordi jeg ved, at de har meget, meget travlt med alle de nye hold, der er kommet ind de senere år. 74 af politifolkene er kriminalteknikere og 53 er i internationale samarbejder i forskellige sammenhænge. Det er et par store grupper, som jeg slet ikke kan se, man kan skære ned på,« siger han.

Kriminalitet er blevet mere kompliceret

Claus Oxfeldt mener dog, at det er godt, at politikerne vil tage Rigspolitiets dimensioner og opbygning med til forhandlingsbordet.

»Det er en diskussion værd, når man skal lave en ny flerårsaftale for dansk politi. Det er helt fair, at man kigger på, om Rigspolitiet er dimensioneret, som det bør være«, siger Claus Oxfeldt og tilføjer, at han i øvrigt mener, det er ganske relevant at se på måden, hvorpå den øverste ledelse i politiet er opbygget, hvordan man kører projekter, og hvordan der bliver brugt penge på konsulenter udefra.

I november måned skrev Oxfeldt sammen med sin næstformand, Claus Hartmann og Politilederforeningens formand, Michael Agerbæk i et indlæg, at Rigspolitiet er »ved at udvikle sig til en ghetto af teoretikere uden forbindelse til fagligheden«.

»I princippet fortsætter Justitsministeriet og Rigspolitiet med at indrette politiet efter de New Public Management modeller, som alle andre har aflivet og undskyldt, og som har været kviksand for fagligheden og tilliden i hele den offentlige sektor,« skrev de dengang.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man har enorm stor fokus på politifaglighed. At det er politifolk med en politifaglig baggrund, der står i spidsen for en politioperation,« siger Claus Oxfeldt og understreger, at han håber, politikerne holder øjnene på bolden og bliver ved med at øge politistyrken, fordi han mener, at det er den eneste måde, politiet vil kunne følge med den øgede arbejdsbyrde og de komplicerede opgaver, det vil står over for i fremtiden.

»Kriminaliteten er blevet mere kompliceret, opgaverne er blevet større, og terrortruslen er blevet større,« siger Oxfeldt, der gerne vil have 300 mand netto om året ind i politistyrken de kommende 10 år.

Forhandlingerne om en ny politiaftale indledes næste år, og statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale ved Folketingets åbning i oktober, at Rigspolitiets 1.900 ansatte i hendes øjne er for mange.

Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere partiernes udmelding.