Tre koldblodige drabsmænd fra den i dag forbudte bande Loyal to Familia (LTF) ventede 17. oktober 2017 i mørket foran opgangene på Ragnhildgade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.
Her forvekslede de Servet Abdija med en anden og skød dermed ved »en fejl« den kun 16-årige dreng på klos hold foran familiens hoveddør.
Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra Københavns Politi, som efter en årelang og omfattende efterforskning har fundet nye spor i drabssagen.
»Servet Abdija var en helt almindelig dreng, der på tragisk vis blev forvekslet med et bandemedlem, som skulle likvideres,« lyder det fra vicepolitiinspektør og leder af afdeling for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi Bjarke Dalsgaard.
Han slår fast, at Servet Abdija var en »uskyldig dreng«, som blev offer for bandekrigen mellem LTF og Brothas, som i sensommeren 2017 hærgede København.
»Han var en god dreng. Det kan jeg lægge hovedet på blokken for. Få 16-årige er blevet undersøgt så grundigt, og alle undersøgelser har vist, at han bare var en god dreng. Han var så langt fra det kriminelle miljø, som man kan være. Det er vi helt sikre på,« siger Bjarke Dalsgaard.
Servet Abdija gik i 9. klasse på Lundehusskolen på Østerbro, og familien havde betalt for, at han fik ekstra lektiehjælp, så han kunne blive klar til gymnasiet. Mandag, torsdag og fredag gik han til boksning, og han arbejdede cirka 40 timer om måneden hos faren i Nino's Pizzeria i Guldbergsgade.
Og han havde – har Københavns Politis efterforskning vist – ingen relationer til det kriminelle miljø.
»Mange i lokalmiljøet – formentlig i bedste mening – er kommet med alle mulige bud på, hvad han kunne have gjort, for at han skulle likvideres. Der var informationer om, at han deltog i narkohandel. Og at der var konflikter fra forældrenes hjemland, Makedonien. Alle mulige bud. Vi har kigget i alle retninger – alt, hvad han har skrevet og gjort. Alle hans relationer er blevet afhørt. Intet – intet – tyder på bare den mindste fascination af det kriminelle miljø,« siger Bjarke Dalsgaard.
Vicepolitiinspektøren forklarer, at politiets »klare teori« er, at drabsmændene tog fejl:
»Det var helt sikkert en bevidst og planlagt handling. Men det var ikke bevidst, at det skulle ramme ham – det er vi helt overbeviste om nu. De skulle skyde en anden. Hvorfor det gik så gruelig galt, tør vi ikke sige, for vi har ikke talt med gerningsmændene endnu. Men det er helt klart vores overbevisning, at det var en fejl.«
Hvem var gerningsmændene efter jeres opfattelse efter?
»Vi er nået dertil, hvor vi tør være bastante i vores udmelding og sige, at de var fra bandemiljøet. Vi er nu også så sikre, at vi tør sige, at vi er sikre på, at gerningsmændene kom fra det daværende LTF. Det opløste LTF.«
Hvad bygger I mistanken mod LTF på?
»Jeg vil ikke ind på detaljerne om, hvad der peger os mod LTF. Men jeg vil gå så langt som til at sige, at der på det tidspunkt var en bragende bandekonflikt, og der var LTF den ene og meget aggressive part. Og en lang række indicier peger på LTF som den bande, der stod bag.«
Har I konkrete mistænkte i sagen?
»Det snævrer feltet gevaldigt ind, når vi siger, at vi kigger mod LTF og dem, som var aktive i konflikten på det tidspunkt. Men vi har ikke navngivne.«
Nye spor i den gamle sag
Den aften i oktober 2017 passede de tre gerningsmænd Servet Abdija op, da han kom hjem. De råbte ham an og skød mindst seks gange, før de løb væk ad stisystemet og stak af i en bil, som ventede ved Studsgaardsgade. Drabsmændene smed undervejs deres pistoler, som blev fundet to måneder senere, da en byggecontainer i området blev flyttet.
Det førte politiet på sporet af en svensk mand, som blev dømt for våbenhandel.
Men senest – altså mere end tre år efter drabet – har politiet nu fundet flugtbilen, en sort Audi A6 stationcar.
Det er ret usædvanligt at finde en flugtbil til et drab mere end tre år efter. Hvordan kom I på sporet af den?
»Der er en masse mellemregninger, som jeg ikke vil ind på af efterforskningshensyn. Men det er ingen hemmelighed, at mange af de biler, der bliver brugt til fuldbyrdede attentater, bliver brændt af eller bortskaffet. Så det er usædvanligt at finde den så lang tid efter. Og det er klart, at der er en masser begrænsninger i, hvad vi kan finde ud af så lang tid efter,« siger vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard.
Kan man finde brugbare spor i en bil efter så lang tid?
»Dna og fingeraftryk forsvinder ikke af sig selv. Men det er formentlig blevet forurenet af en masse andre menneskers dna og udtværet af andres fingeraftryk. Så det skal være med en vis portion held, at vi finder noget. Omvendt finder vi ikke noget, hvis vi ikke kigger.«
Hvordan kan I være sikre på, at det er den rigtige bil?
»Det bygger på en lang række indicier og vidneforklaringer og ting og sager, som sammenholdt … og også nogle nye ting, som jeg ikke kan komme ind på.«
Så LTF-medlemmer stjal bilen, brugte den til drabet og stillede den på plads igen?
»Ja … det … nu får jeg uld i mund. Det er derhenad, ja. Det er ikke fuldstændig sikkert, om den daværende ejer havde en fornemmelse af det – eller om han ikke vidste det – eller om han ikke turde skride ind eller hvordan. Men forløbet har været ovre i den retning. Så det er ikke et klassisk biltyveri.«
»Bilen har siden skiftet ejer. Ham, som vi var ude og hente bilen hos for et par uger siden, er bedsteborger – han har ikke haft noget med noget at gøre. Han har købt bilen på lovlig vis og ikke anet, at den tidligere har været brugt til noget.«
Hvorfor kommer Københavns Politi med denne udmelding?
»Alle drab er vigtige at få opklaret, men der er ingen tvivl om, at denne her er helt oppe at ringe: Vi taler om fire mænd, som i forening planlagde at begå et drab. Og de var endda så lemfældige, at de skød en helt forkert. En 16-årig er et barn, og når man slår et barn ihjel, skal det opklares. Det skal alle drab, men det her får alt, hvad vi kan trække. Vi helmer ikke. Det kan godt være, at nogen går og tror, de er sluppet afsted med drab. Men det slipper man ikke afsted med. Vi stopper ikke. Og indtil da kan de hygge sig med deres dårlige nattesøvn.«
Vicepolitiinspektøren sender derfor en kraftig opfordring til alle, der måtte ligge inde med vigtig viden, som de hidtil har holdt for sig selv. Eller som Bjarke Dalsgaard siger:
»Jeg vil gerne prikke til dem og bede dem genoverveje, om de ikke skal hjælpe familien videre og sørge for retfærdighed.«
