Da politiet 3. april 2019 pågreb en mand, der senere blev dømt for seksuelle krænkelser mod 170 piger, havde de været i besiddelse af identitetsoplysninger på ham i næsten et år.
At det skulle tage så lang tid er »kæmpe problematisk«. Det mener Miriam Michaelsen, stifter af foreningen Digitalt Ansvar og en af Danmarks mest fremtrædende advokater, når det kommer til digitale krænkelser.
»Det har jo betydet, at gerningspersonen har fået lov til at arbejde i fred og er fortsat med at udsætte ofrene for grooming og sextortion. Og at der er kommet flere ofre til – det kunne være blevet forhindret, hvis man fra politiets side af havde set sammenhængen mellem de her sager tidligere,« siger hun.
Derfor er advokaten overvejende glad for en ny redegørelse fra Rigspolitiet, der landede mandag aften.
Her konstaterer Rigspolitiet, at efterforskningen har taget alt for lang tid, og at koordinationen mellem landets politikredse har været utilstrækkelig i den såkaldte Operation Sextortion.
Sagen endte med, at en 22-årig mand i december 2020 blev idømt seks års fængsel for at have begået strafbare seksuelle krænkelser mod hele 170 piger primært i alderen 13-17 år.
Gerningsmanden afpressede piger til at sende nøgenbilleder og videoer gennem sociale medier. Han tvang sig til andet seksuelt forhold end samleje – i flere tilfælde med et barn under 15 år. I et tilfælde blev han dømt for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, ligesom han blev dømt for vidnetrussel mod samme offer. Og så blev han dømt for trusler, besiddelse og deling af børneporno og blufærdighedskrænkelser.
Politiet var ifølge en pressemeddelelse »i hvert fald« fra maj 2018 i besiddelse af oplysninger om gerningsmanden, som kunne have ført til opklaring af mindst ét strafbart forhold.
Men gerningsmanden blev først pågrebet i april det efterfølgende år.
I en orientering til Folketinget erkender justitsminister Nick Hækkerup (S), at politiet har svigtet.
Miriam Michaelsen er enig:
»Jeg synes, det er enormt vigtigt, at politiet nu selv kan konstatere, at det har været – og stadig er – en udfordring, når en gerningsperson opererer på tværs af landets forskellige politikredse,« siger hun:
»Det stemmer godt overens med det, jeg selv ser i denne type sager. Sagerne bliver henlagt uden at blive kædet sammen, de forurettede føler sig tabt på gulvet, og man får ikke stoppet gerningspersonen så hurtigt, som det reelt ville være muligt, hvis samarbejdet på tværs fungerede optimalt.«
I sager, hvor der begås seksuelle overgreb i den fysiske verden, færdes gerningspersonerne som oftest indenfor et begrænset område, fortæller advokaten.
Men når krænkelserne foregår digitalt, kan en gerningsperson netop finde ofre over hele landet, som det har været tilfældet i denne sag.
Politiet har strammet op med blandt andet en opdatering af politiets anmeldelsesportal og en særlig enhed for cyberrelaterede seksualforbrydelser, som blev oprettet i 2019, forklarer rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse.
Men det mener Miriam Michaelsen ikke er nok.
»Jeg mener, at der er behov for at samle denne type sager hos én enhed, så man meget lettere kan sætte puslespilsbrikkerne sammen. Det er en af de store udfordringer, jeg møder i sager om digitale krænkelser,« siger hun og nævner, at sager om eksempelvis terror og økonomisk kriminalitet efterforskes på den måde.
»Den slags sager bliver i højere grad forankret ét sted, hvor man samler alle sager, som formodentlig hører sammen. Det drømmer jeg om også sker i digitale krænkelsessager i nær fremtid.«
