Overvågningsbilleder af gerningsmandens bil lå klar i timevis, mens politiet kæmpede med teknikken. Berlingske kortlægger her de kritiske fejl og oversete spor i jagten på den 13-årige pige, der blev kidnappet i Kirkerup af Philip Patrick Westh, som også blev dømt for drabet på Emilie Meng.
Politiet havde billeder af bilen og hans dna i systemet – 13-årig pige fra Kirkerup kunne være blevet befriet tidligere
En 13-årig pige blev 15. april 2023 kidnappet nær den sjællandske landsby Kirkerup og udsat for vold og seksuelle overgreb i 27 timer.
Allerede seks timer efter kidnapningen fik politiet kendskab til videooptagelser, der kunne – hvis politiet omgående havde gennemset materialet – have ført politiet på sporet af Philip Patrick Westh, der i flere år havde været i søgelyset i forbindelse med drabet på Emilie Meng i 2016.
Del:


