Tre hunde med lys pels løber søndag middag løst rundt omkring Sosevejen og Sønder Landevejen syd for Rønne på Bornholm.

Politiet er på stedet og forsøger at indfange hundene.

Det skriver Bornholms Politi på det sociale medie X.

Her lyder det, at hundene muligvis er mynder, som omfatter flere hunderacer, der er kendetegnet ved at være tynde med en langstrakt krop.

Bornholms Politi opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har kendskab til en mulig ejer af hundene.

/ritzau/